Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menstringen ved Stav· 785
serne, Kongen længer nede langs ad Landevejen, men treffe sammen om Afte-
nen paa et aftaltSted« for her at overnatte tilsammen. Alle de vaabenfore
Mænd, som de kunde faa, skulde de bringe med sig. Hvad de behobede iil
Livets Ophold, som Kvaeg og andre Fodevarer, skulde de tage, men ellers
ingen Skade gjøre Dog var det godt, om de dræbte de Spejdere fra Bøn-
dernes Hær, som de maatte foresinde 1).
Da Olaf vendte tilbage til Hæren, fnlkede han sin egen Afdeling, og
udvalgte de sterkeste og kjekkeste Mænd til at danne en Skioldbokg omkring
ham. J denne Skjoldborg bod han sine Skaldc at tage Plads, for at de
kunde være tilstede og med egne Ojne see, hvad der foregik, men siden digte
Kvad derom. Disse Skulde vare Thormod Kolbrunarskald, Gissur Guld-
braa, en Fosterson af Skalden Nev Gestson paa Hovgarde ostenfor Snefjelds-
joklen paa Jsland 2) og Thorsinn Mund, om hvem for Resten intet vides.
Sigbvat Skald« der, som vi have seet, var en af dem, der ved Kongens
Flugt fra Oplandene sik Hjemlov, havde denne Sommer tiltraadt en Pile-
grimsrejse til Rom, og var saaledes nu ej tilstede. Thormod sagde
derfor spottende til Gissur: ,,lad os ikke staa saa trangt, Kammerat,
at Sighvat, naar han kommer, ej faar sin Plads; han vil staa foran
Kongen, og anderledes vil heller ikke Kongen have det«. Kongen hortedette,
og svarede: »J behøve ikke at skose Sighvat, fordi han ej er her; ofte har
han fulgt mig godt og nu beder han for os, hvilket vi heel vel kunne trænge
til«. »Det kan vel væ«re, Konge«-, sagde Thorniod, ,,at·J nu meest trænger
til Bønner, men tyndt vilde det dog være om Merkesstangen, dersom alle
dine Hirdmcend vare paa Vejen til Noni· Sandt at sige, klagede vi ogsaa
ofte i tidligere Dage over at ingen, som ønskede at tale imod dig, kunde faa
Rum for Sighvat«. Skaldene talte nu mellem sig om at det var ret pas-
sende, om de strax digtede nogle Erindringsviser om de Begivenheder, der
snart vilde foregaa. Gissur kvad da et Vers, hvori han sagde at ingen
skulde spore Modloshed hos ham i det forestaaende Slag, og at han tap-
pert vilde staa Kongen bi. Thorsinn opfordrede til at værne om den ædle
Konge, og fælde·Thronderne i Slaget, som Uerdolernes Skare vilde be-
gynde mod Olaf. Thormod opmuntrede ligeledes til ai vise Mod og Rask-
hed. Disse Vers bleve strax nemmede og erindrede af de Omstaaende, og
Sagaerne have siden opbevaret dem lige til vor Tid 3).
11 Olaf den hell. Saga. Cap. 191. Snorre, Cap. 216· Den legend. Saga om-
taler dette løseligt, som om Thormod skulde have givet Raadet at skjende og
brænde, og auf-ret Thormods Vers, Cap. 89.
Y) Om Gissur og hans formodede Jdentitet med Gissur svarte, se ovf. S. 762,
jvfr. Landn. ll. 6.
V)«Qlaf den hell. Saga, Cap. 192. Snorre, Cap.218. Fostbr. Saga, Cap.47.
Den legend. Saga tillægger Thormod Gissurs Vers, og anfører dette, samt
Nonch. Det nokste Folks Htstetles l. u. 50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
