Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786 · Knnt den mægtige.
Da Kongen var færdig med Herrens Ordning, fortsatte han sin Vej
ud efter Dalen, indtil han kom til det Sted, hvor han havde bestemt at tage
Natteleje. Der nævnes ikke, hvor det var, men det kan ej have været meget
langt ovenfor Stiklcstad, maaskee i Nærheden af llglen 1). Hans Tog
gjennem Dalen gik, hvor vigtigt det end maatte være ham at naa Le-
vanger og saaledes Sokhsten, førend Bonderne afskare ham Vejen, dog i
det hele taget meget langsomt, deels fordi han maatte bruge Forsigtighed,
deels fordi hans udiseiplinerede Hin var vanskelig at holde sammen, saa
at man hyppigt maatte gjore Holdt, for at Afdelinger-tie ikke skulde komme
alt for langt fra hinanden, deels endelig fordi man i hine Tider, paa de
slette Veie, man den Gang havde, overhoved kun kom langsomt frem. Lan-
devejen gjennem Verdalen til Jemteland gaar nu paa Shdsiden af Elven,
og det hele Stptke af denne Vej fra Mes, der ligger lige over’ for Stille-
stad, til Grændsen, udgjør kun omtrent tre norske Mile-, og mellem Suul
og Nes er der kun tvende. Nu maa vistnok den Vej, Olaf tog, nemlig
fra Indalen til bojre og til Mordsiden af Elven ved Stav, have været
noget længere, men mere end tre Mile kan der dog, selv ad denne Vei, ikke
have været mellem Suul og Stiklestad, og fra Stav til det sidstncrvnte
Sted er der neppe en halv Miil Og dog see vi, at Olaf ikke tilbagelagde
dette korte Stykke i een Marsel), men overnnttede paa Vejen Olaf kan saa-
ledes paa denne Fart gjennem Verdalen ikke have tilbagelagt mere end henved en
Miil otte-Dagen Man maa derfor antage-, at han har været to Dage om
Vejen fra Suul til·Stav. Her maa den storste Deel af Dagen være hen-
gaaet med Monstringem saa at han forst henimod Aften kunde fortsætte
Veien Dette forklaret-, hvorfor han den Aften ikke kom videre end i det
hojeste lidt over en Fjerdingvej udenfor Stav Der var maaskee og en Grund
mere, hvorfor Kongen tilbragte den Dag forholdsviis i Stilhed; thi det
var, efier de paalideligste ehronologiske Beregninger, en Søndag (den 30te
August ’3)· Thorsdag Morgen den 27de maa han altsaa være kommen til
Thormods eget, noget senere (Cap. 91). Derimod anføres Thorsinns Vers paa et
Sted (Cap. 89), der omtrent svarer til det, hvor det forekomme-viden hist. Saga.
I) Den legend. S., C. 86 antyder Stiklestad selv som Stedet, hvor han overnattede.
2) Den følgende Dag, da Stiklestadslaget stod, var nemlig, som Hansteen ved
astronomiske Beregninger har viist (Samlinger til det norske Folks og Sprogs
Historie l. S. 452 flg. ll. S. 157 flg.), Mandagen den the August, thi da
indtraf den Solformørkelse, der ifølge Sagaerne —og Sighvat Skalds, paa
Bjeoidtters Beretninger grundede, Kvad, udmerkede Olafs Dødsstund. Det
sædvanlige var ellers, ej alene i nyere, men ogsaa i ældre Tider, at antage
St. Olafs Dag, 29de Juli, for hans Dødsdag« Saaledes siges der i Olaf
den helliges Saga, Cap. 219, hos Snorre, Cap. 248, og i Annalerne, at
Olaf faldt Onsdagen den 29de Juli 10305 hos Thjodrek Munk, Cap. 19, at
han faldt Onsdagen den 29de Juli 1029, i Legenderne, meddeelte efter arnamagnce-
anske Haandsekifter af Langeoek (Sc-—· eet-. Dan. n. Si 532, 534), at han faldt Ons-
-.s-; tydsk-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
