Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lendermcendenes Forhandlinger. 791
Imidlertid vare ogsaa Lendermcendene komne til den hdre Deel as
Verdalen med Bondeherren. Den var Olafs langt overlegen i Antal.
Denanslaaes nemlig til hundrede Hundreder eller 14400 Mand, og der
siges om den, at ingen af de der tilstedeværende Folk havde seet en saa
talrig Hær samlet i Morge, hvilket og er bogstaveligt sandt, thi i alle de
Slag og Fegtninger, der havde fundet Sted indenlands lige siden Harald
Haarsagres Tid, havde kun et forholdsviis ubetydeligt Antal Stridsmrend
paa begge Sider været anvendt1). Den var ellers meget forskjelligartet,
thi ved Siden af en Deel Lendermaend med deres Huustropper, og mange
mægtige Bønder, bestod Hovedmasseu afThorvere(Huusmænd og Inderster),
og Arbejdsmcend, af hvilke endog den storste Deel var samlet i Vei-dalen
selv. Men alle vare de meget siendtligt stemte mod Olaf, og deres Fjend-
- skab opeggedes endnu mere af en dansk Viskop Sigurd, der af KongKnut,
hos hvem han længe havde opholdt sig, var bleven medgiven Haakon Iarl
som Hirdbiskop, og efter dennes Bortrejse var bleven tilbage i Throndhjem,
hvor han paa alle Maader søgte at virke for Knut og opslamme Hadet
mod Omfo spaa et Huusthing i Bondeherren opregnede Sigurd alle
dennes foregivne Synder, at han lige fra Ungdommen af havde gjort Noveri og
Plhndren til sin Syssel, at han uretnieessig havde sat sig fastiKong Knuts og
Olaf Sviakonges Skatlande, at han havde forjaget Jaklerne Svein og Haakon fra
deres fædrene Besiddelser, og raset endog med sine egne Fra-udtr, idet han havde
forjaget dem fra Oplandene, mishandlet dem og saaledes udryddet alle fyr-
stelige Mænd iLandet,; at han havde dræbt eller forjaget Lenderimrndene, faret
— om i Herederne med Roverhobe, skjendt og brændt, og at han nu endelig
kom med en udenlandsk Hær, bestaaende af de værste Stimatnd Han slut-
tede sin Tale med at opmuntre Bonderne til, kjcervt at angribe og uden
Skaansel nedhugge dette Pak, hvis Lig ikke engang skulde begraves ved Kir-
ker eller i christen Jord. Hans Tale vakte meget Bifald, og alle lovede at
gjore som han sagde 3).
Lendermaendene holdt derpaa et Krigsraad for at bestemme-, hvorledes
Herr-en skulde fylkes, og hvo der skulde fore Overbefalingensz Men med al
deres krigerske Iver, og faa ærefuldt dette Hverv end bar, saa robede de
dog en kjendelig Ulyst til at befatte sig dermed, og den ene sogte at skyde
det over paa den anden. Saaledes ptrede Kalf Arnesson,—at lHaaret, som
den fornemste af dem —- han nedstammede nemlig sra Harald Haarfagre —
l) Olaf den helliges Sagd, Cap. 210, Snorre, Cap. 236. Den legendariske Sager
vakler meget i sine Angivelserz i Cap. 89 og 91 nævnes 7000, i Cap. 90 24
Hundreder eller 2880, (se dog derom nedenfor- S. 793 Note U. Maaskee paa
første Sted vij fejlagtigt staar for xij. «
«) Om denne Signid, se ovenfor S. hils, Note.
3) Olaf den helliges Sager, Cap. 203, 204, Snorre, Cap. 22«, 230.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
