Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800 Knut den mægtige.
Strax istemte Bønderne Hærskrig, og støde baade med Pile og Sphd
Kongens Mænd istemte ligeledes Hærskrig, og raabte til Angreb: ,-frem,
frem, Christmirnd, Korsmacnd, Kongstnænd!« Deri-ned styrtede de i fuld
Fart ned ad Vaklen mod Bondehirrem og med saa uimodstaaelig Heftighed,
at Bondernes Nætter vege tilbage, og den forreste Nad af Kongens Fylking
nu stod der, hvor de bagerste af Bondernes Nætter havde staaet. Kongens
Mænd trængte fremdeles paa, idet de opeggede hinanden gjensidigt ved Naa-
bet: ,,Knuger,· knuger, Kongens Karle, dygtigt, dygtigt Bondernes Mænd !« 1)
De Bønder, som stode længer ude paa Flojem gjentoge dette Raab, i den
Tanke, at det var deres egne Kammeraters; men da de øvrige Bonder
hørte dette, antoge de hine for at være Kongens Mænd, og angrebe dem,
saa at Bondernc paa denne Maade kæmpede indbyrdes med hinanden, og
mange af dem faldt, førend de merkede Festtagelsen Hidtil havde Vejret
været klart og smukt. Men kort efter at Slaget var begyndt, omtrent Kl-
1z, begyndte Himlen i Nærheden af Solen at overdrages med et rødt
Stjer, hvilket de forbausede Bonder kaldte Vigrode eller Kamp-Blødhed og
betragtede som et merkeligt Var-sel; Solen tabte efterhaanden sit Skin, og
Mørket tiltog mere og mere, indtil det omsider blev saa mørkt som- om
Natten. Der indtraf nemlig en total Solformørkelse, som bar paa sit
høieste lidt før Kl. 3, og som ikke ganske ophørte førend henimod Kl. 4.
Denne Solformørkelse, som Sagan omstændeligt omtaler, og som Sighvat
Skald kort efter berørte i sit Kvad om Olaf, bidrog»i Oldtiden lige saa
meget til at befæste hans Ny for Hellighed, som den i vore Dage har væ-
ret et vigtigt rhronologisk Moment til Bestemmelsen af Dagen og Tiden,
da det merkelige Stillestadslag blev holdt2). Bønderne vare nu allerede
l) Dette staar kun i den legendariske Saga,Cap.92, og lyder saaledes: ,,lcn)"sjum,
lcnjijuiry konungs liden-, hat-din, hat-din bcianda menn«5 hvorimod denne Saga
intet kjender til det Feltraab, den historiske Bearbeidelse anfører og sætter i
umiddelbar Forbindelse med Bondernes Fejttagelse. Det er dog tydeligt, at
den kongelige Herr har brugt begge Raab, og anvendt dem saaledes som oven-
for angivetz det første før Slagets Begyndelse, som Angrebstegnz det andet
under selve Marschen, som Opmuntringsraab. Dette skjønnes deels deraf, at
Raabet ,,l(njjum« dec. i og for sig giver et Taktslag, der ganske passer til at
marschere efter, deels deraf, at Raabet ,,keam Kristsmcnn« o. s. v. er faa
betegnende for de kongelige, at end ikke de meest enfoldige og tankeløse i Bon-
dehceren kunde falde paa at efterskrige det, hvorimod det andet, der selv ender
med ,,bcianda menn«, og med den ubetydelige, og i Slagtumlen neppe herlige
Forandring afljdae til lida faar den modsatte Betydning, nemlig en Op-
fordring til Bonderne om at sætte ind paa de Kongelige, netop var egnet
til at misforstaaes saaledes som oven anført, og derfor til at eftersiges af
Bønderne.
2) Se herom de oven citerede Afhandlinger afHansteen iSamlinger til det norske
Folks og Sprogs Historie, især l. S. ll59—466, og ll. S. 159——161. Det er , s.
her oplyst, at Formørkeler for Stiklestads Horisont begyndte Kl. 1, 31 Min.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
