Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Lig begraves forelsbigt. 807
Skytjen, toge Liget ud og skjulte det ude iHagen Men fremdeles ængstede
de sig for, at den faldne Konges Fiender skulde faa fat paa Liget og mis-
handle det, thi de havde hort Bonderne tale om, at hvis de fandt Liget, da
skulde de enten brænde det eller sænke det ned i Seen. Det var dem der-
for heel magtpaaliggende, at faa skjult det paa et Sted, hvor det kunde ligge
mere sikkert. Til den Ende sloge de en Kiste sammen saa sterkt og omhyg-
geligt som muligt, og lagde Liget deri; de gjorde ligeledes en anden, fyldte
den med Halm og Steen, saa at den sik den tilborlige Tyngde, og tillitkkcde
den godt. Da alle Levninger af Bondehtrren vare borte fra Stille-stad,
gjorde de et Rofartoj istand, bragte, ledsagede af 7 ellers paalidelige Fræn-
· der eller Venner Kiten lvori Lii et var, emmelitt ombord, o. satte den
, « ) .l 3 .
under Tiljerne, men stillede den anden Friste ovenpaa, saa at alle kunde see
den. Derpaa roede de med begge Kister ud efter Fjerden til Nidares« hvor
«de kom iMorkningen og lagde til nede ved Kongsbryggen Her sendte Thor-
gils Bud op i Byen til Vtskop Signrd, at de vare komne med Olafs Lig.
Biskoppen sendte strax nogle Folk ud til Thorails, for at tttodtage Liget og
fænkedetiSoen· De toge ett Blind, roede hen til Thotsgils’s Fartoj, forlangte
Liget, fik den med Halm og Steen fyldteKifte, og sænkede den iVandet ude
paa Fjorden, uden at undersøge dens Indhold. DaBiskoppen saaledes var
sort bag Lyset, og ingen Fare længer truede fra ham, roede Thorgils —- det
var nu ganske morkt — videre op efter Given, indtil han kom forbi Byen,
der da neppe strakte sig halv saa langt op mod St)d, sotn nu. Her lagde
han til ved et Sted, blldetSaurlid hvor han lod Liget brinaeiLand, og ind i
en øde Stemme eller Bygning, der stod for sig selv ovenfor de andre Huse.
De øvrige bleve her med Liget, medens- ThorgilsJ gik ned iByen, for at op-
søge enkelte Af de der boendeMsend, om hvem han vidste at de havdeværet
Kongens Venner, og spørge dem, om nogen af dettt vilde modtage hans
Lig. Men ingen vovede at befatte sig dermed. Han vendte derfor tilbage,
og lod Liget endnu bringe længer op langs tned Elven, indtil de kom til en
Sandttlrl, ltcbilst vppe« hvor Elven gjor en Vending Her nedgrove deLiget,
og tnagede det saaledes, at ingen kunde see noget Spor afGrarmingen. Med
dette Arbeide bleve de færdige endnu for Tag, begave sig derpaa tilbage til
Bunden, og roede ud af Elven« og hjem til Verdalen 1)· -
Olafs unge Halvbrodeiz Harald Signrdssom var bleven haardt saaret,
men Diagnvald Brusesson tog sig af ham, og fik ham om Natten efter-Sla-
get bragt ind til en Bonde, der hemmelig beholdt vant hos sig og lod hattt
helbrede. Derpaa sendte-Bonden sin egen Son med hatn i al Hemmelighed
over Fjeld og Odemarker til Ietnteland, hvor Nagnvald imidlertid havde ov-
pebiet ham. Nagnvald og Harald fortsatte nu Nejsen iFtellrsslab til
I) Olaf den hell. Saga, Cap. 222. Snorre, Cap. 251·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
