Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
808 Knut den mægtige
Svithjod, hvor de opholdt sig om Vintren. Den folgendeSommer rejste
de over til Rusland, hvor Kong Jaroslav tog vel imod dem, og hvor de,
for det første sloge sig til Ro 1). Hvor der blev af Dag Ningssøn, næv-
nes ej. Sandsynligviis er han vendt tilbage iil sit Len i Sverige2«).
Af de Skulde, der havde kirntvet i Kongens egen Nærhed vare Thor-
finn Mund og Gissur Guldbraa faldne, som-allerede lserettet Thormod Køl-
brunarskald var bleven haardt saaret, saa at han ej kunde deeltage i Dags-
riden, men stod dog ved Siden af sine Kammerater- der efter Kongens Fald
sluttede sig til Dags Trop. Her blev han truffen af en Piil i den venstre
Side. Han brod Skaftet af, gik op paa Gaarden, og kom til en Lade, hvor
der var fuldt af saarede Kongsnnrnd, som hnkede og vaandede sig. En Mand,
der havde været i Bondernes Herr, gjorde sig lystig derover. Da han fik
see, at Thormod havde en Guldring vaa Armen, sagde han: »du er en
Kongsmand, giv mig Guldringen, saa skal jeg skjule dig, thi ellers dræbe
Bonderne dig«. »Tag kun Ningeu«, sagde Thormod, »jeg har nu tabt mere«;
men idet den anden rakte Haanden frem, for at tage Ringen, hug Thormod
hans Haand af, og nu hnkede han sig lige saa ilde, som hine. Thormod
satte sig ned i Laden, og horte en Stund paa hvad der blev talt om; det
var, som man kunde vente, omBegivenhederne i Slaget og om hvo dder
havde udmerket sig meest. Nogle nævnte Kong Olaf, nogle satte andre ved
Siden af ham. Men Thormod kvad et Hers, hvori han erklærede, at in-
gen kunde maale sig med Olas· Derfra gik han til en Stemme (fritstaaende
Stue), hvor der og var en Deel saarede, hvis Saar bleve forbundne af en
lirgekhndig Kone. Over en Ild, som vrandt paa Gulvet, havde hun en Kje-
del staaende med varmt Vand, til at vaske deres Saar. Hun havde ogsaa
i en Steenkjedel lavet en Ger af ng og andre Urter, som hun gav de
saarede at spise, for derved at erfare, om deres Saar naaede til Indvol-
dene eller ej; thi i forste Tilfælde, heder det, kunde hun lugte Legen ud
gjennem Saaret. Thormod satte sig ved Døren Der gik Folk ind og ud,
l) Olaf den hell. Saga, Cap. 216.«— Snorre, Cap. 45« Fager. Cap. 248.
2) Fostbrodre Saga, Cap. 49, indeholder en Beretning om, hvorledes Dag, hvil-
ken Bonderne vilde hindre fra at komme bort om Natten, fik det Raad af
Thormod Kolbrunarskald, at gjøre store Vagtilde, for at indbilde Benderne at.
de vare tilstede, men atde imidlertid skulde snige sig bort, idet dekun efterlode fire
Mand ved hvert Baal, hvilke siden paa een Gang skulde slukke Jldene. Dqte Raad
skulde Dag have fulgt, og tillige indbudt Thormod, der var saaret, til at følge
med ham oster i Sverige, hvor han skulde faa gode Dage, men Thormod skal
have afslaaet Tilbudet, sigende at han efter Olafs Fald ej kunde tjene nogen
anden Konge-. At en saadan Samtale fandt Sted mellem Dag og Thormod
synes lidet rimeligt, da der neppe engang var Tid dertil, eftersoin Dag alle-
rede samme 2lften kom op til Smil. Men det antyder dog, at Dag efter Sa-
gafortoellerens Mening kom tilbage til sit Rige i Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
