Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810 Knut den mægtige. .
Saaledes endte det merkelige, og i Norges Aarhoger stedse mindeveer-
dige,s Slag paa Stiklestad Alt, hvad der i Norge endnu var tilbage af
·Hang til Hedendoni, al Forkjærlighed for det raaere og utojlede Vil-inge-
Liv, for den Selvraadighed, som herskede under Fylkeskongerne og Dam-
verldet, gjorde ved Stiklestad sin sidste Keaftanstrengelse mod den nyere
Tingenes Orden, mod Christendom, Civilisation, Nattonalselvsteendighed og
ordnet Statsforfatning Tilsyneladende kronedes ogsaa denne Kraftanstren-
gelse med Held, thi Olaf faldt, Vonderne triuinserede, og Daneveeldet opret-
tedes fuldstændigere end nogensinde forhen. Men desuagtet var Kampen ved
Stiklestad ødelæggende for det Prinrip, hvis Tilhængere sejrede, medens den
hefeestede det, hvis ridderlige Forfegter fandt Doden Det er aabenbart, at
Bonderne den hele Tid, under Forlseredelserne til Kampen, og under selve
Slaget, vare sig klart bevidste-, at de ej gjorde nogen god Gjerning. D
vidste alt for vel at danske Udsendingers Stikpenge og tillokkende Løfter, i
Forbindelse med Hovdingernes egen Herskesyge og Hevngjerrighed, her havde
mere gjort sig gjeldende end nogen dybt folt Trang hos Folket selv. Dette
kunde ikke andet end fylde deres Sind med Uro, hvortil vi ogsaa i enkelte
meddeelte Træk sinde tydelige Spor, ogxde modtagne Stikpenge, saa uvær-
dige for frisindede Bonder at llefatte sig med, kunde ikke andet end tynge
paa deres Samvittighed Kommer nu hertil de særegne Omstændigheder
ved dette Slag, at Frernder og Eienner kermpede mod hinanden indbyr-
des ’), at Olafs Tapperhed ej kunde andet end vække hans Modstande-
res Beundring, at Hovdingerne nodpendigviis maatte føle sig uhyggeligt
stemte ved at staa siendtligt Ansigt tilAnsigt lige over for deres forrige ven-
lige og personligt agtede Herre,« hvis bebreidende Ord neppe undlode at gaa
dem til Hjertet, og endelig, hvad der under de Tiders Overtro maa have
virket utroligt paa de allerede ængstelige og af Samvittighedsnag foruroli-
gede Gemytter, at Solen formorkedes, som om Gud selv ved det meest
umiskjendelige Tegn lagde sin Erede for Tagen: da er det ikke at undres
over, om allerede Fleerheden af de fra Slaget tilhagevendende Bonder følte
sig tilmode som Mordere, om de vare gjennemtrængte af Forestillingen om
at den dræbte Konge var en hellig Mand, og om de efter hans Død i deres
Hjerter tilsvore ham og hans Indretninger en større og inderligere Lydighed
og Hengivenhed, end det nogensinde i hans Levetid lykkedes ham at frem-
ristiske Fortælling om Graden af Log o. s. v., udelades i den cegend. Saga.
Overhoved synes det, som om der har været to indbyrdes noget forskjellige
Sagn om Thormod, af hvilke den hist. Saga har fulgt det rimeligste, den
legendariske det usandsynligste men tillige meest underholdende.
1) Den legend. Saga, Cap. 95, og Fostbrodra Saga fortælle udtrykkeligt om en
Fader og hans Søn, der begge laa dodeligt saarede paa Valpladsen, hiin paa
Kongens, denne paa Bondernes Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
