Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
814 Knut den mægtige.
der er endog et Sagn om, at Kong Olaf først skal have elsket hende, men
atKnut lokkede hende fra ham, og at dette bidrog meget til at stifte Fiend-
skav mellem dem. Med Alsiva havde Knut Sonnerne Sven og Harald;
men der gaves enkelte, som paastode, at de begge vare understukne, nemlig
saaledes, at Alfioa, da hun merkede at hun ingen Born kunde faa, lod sig
hemmeligt bringe Sven, der var en Sprests, og Harald, der var en Stivnin-
gers, Søn, og indbildte Knut, at hun havde født dem til Verden. Hvor
vidt der var noget sandt heri eller ej, derom vidste man allerede i hine
Tider ikke ret Besked d1); men saa meget seer man dog heraf, at Alsiva
ogsaa af sine Lamsnnrnd i England ansaaes for at være intrigant, herske-
syg og sanivittighedeslos, siden man tiltroede hende alene for at vedligeholde
sin Indflydelse at kunne tillade sig et saa grovt Bedrageri Siden overdrog
Kant, sandsynligviis da han efter Toget til Noige forlod-: T·ansnaik om
Vaaren 1029, SvenHerredommet over Iomsliorg dog, som man maa for-
mode, under Formynderslah af sin Moder og under Overopsigt af den for om-
talte Iarl Harald Thorkellsson, der tillige, som den egentlige Statholder i Dan-
mark, var Fornmnder for Har-deknut, og saaledes ganske traadte i UlfIarls
Sted 2). Da Sven fik Knuts Befaling, at han skulde drage til Morge,
for at overtage Kongedomnieh gjorde han sig strax rejsifaerdig, og drog først
over tilo «’—,anniark hvor han fik en stor Herr og Flaade Iarlen og mange
andre Hovdinger fulgte med Z). Toget gik først til Viken, og derfra vi-
l. 597), kaldeshun silia Asslseimi ducis et nobilis malronev Wulskunee· Han
kalder hende tillige Not-tl1ncntunensis og Hasntunensis. Olaf den helliges Saga,
Cap. 223, Snorre, Cap. 253, saa vel som Knytlinga Saga, Cap. 17 kalde
hendes Fader Alfrun Jarl, hvilket synes at vaere en Sammenstedning af Fa-
derens og Moderens Navne.
1) Saaledes Florents, l. c., hvor Beretningen anføres, dog med det Tillæg, at
han’lader dens Trovardighed staa derhen. Men allerede den ældste med Knal-
nasten samtidige, Koder af cheon· sene. siger ved 1085 om Harald, at han
,,sagde, han var en Søn af Knut og den anden Ælsgisu cDronning Emma
kaldtes ligeledes Ælfgifu), men at det ej var sandt««. Den taler ikke om Sven,
men naar Rygtet først var der.om Harald, maa det ogsaa Have eristeret om
den anden Broder. Det fortælles ogsaa baade om Harald og Sven af Ra-
« dulf de Diceto, hos Twnsden S. 470. Knytlinga Saga, Cap. 17 og Jomsv.
Saga, Cap. 52, gjøre Harald til en Søn afKnutS Hustru Emma·
2) Se ovenfor S. 766. Olaf den helliges Saga, Cap. 223, Snorre Cap. 253·
At Harald Jarl virkelig havde Overopsigt saa vel over Sven som over Har-
deknut, synes at maatte sluttes deraf at han ledsagede Sven til Norge, og
tillige fordi Ioin ej kunde ansees som noget selvstændigt Len, men alene som
en Provins under Danmark, hvor Harald var Overstatholder. Da det heder
at Knut ved sin Reise til England 1029, havde givet Harald Jarldom iDas-
mark, er det rimeligt, at det var ved samme Lejlighed, Sven udnaevntes til
Herre i Som-Morg-
3) Skalden Thorarin Lovtunga, der selv, som det synes, var med, og siden digtede
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
