- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
815

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Sven Alsivessn drager som Konge til Norge. 815

dere langs Kysten vestover og nordover. Paa hvert Lagthing blev han,
som det synes, uden Modsigelse tagen til Konge. Efter en Beretning skal
han paa den Tid, da Stiklestadslaget stod, endnu ikke være kommen længer
end til den vestre Deel af Vilen; efter en anden skal han allerede være
kommen til Vikem da Olaf endnu var i det vestlige Sverige, og dette skal
have været Aarsagen, hvorfor Olaf ej tog Iejen til Viken eller Oplandene,
men til Throndhjem l). I Viken maa Sven have mothrling Skjalgssons
Sønner med den Flaade, de havde under deres Befaling-. Sven standsede
ikke forend han kotn til Nidaros, hvor han blev tagen til Konge som an-
densteds i Landet2). Altsaa var han nu, i det mindste af Navnet, Konge
over hele Morge, og dette havde nu faaet en fuldkommen dansk Oiegjering

Herpaa fik Notdtnerndene ogsaa snart thdelige Beviser, da KongSven,
som det heder, bragte en Deel nye Love med sig til Landet, der deels vare
indrettede efter Lovene i Danmark, deels endnu meget strengere. Disse Love
opregnes udtrykkeligt i vore gamle Sagaer, og indeholdt følgende Bestem-
melser:

1. Ingen skulde have Ret til at forlade Landet, uden med Kongens
Tilladelse Hvis han uden denne forlod det, skulde hans Esendoinme være
for-brudte til Kongen.

2. Enhver, som dræbte en anden, skulde have forlseudt Land og Losore

.3. Tilfaldt der utlasg Mand en Arv, skulde den hore Kongen til.

4. Ved Juletid skulde enhver Bonde udrede til Kongen de saakaldte
Julegaver, nemlig den saakaldte Roykmatle, d. e. en Mccle Malt af hver
Arne, Vinjartodde (Græsgangs-Gave) d. e. et Laar af en treaarsgammel
Oxe, og et Spann Smer; enhver Huusfrue skulde ligeledes i Inlegave yde
den saakaldte »Oiygjarto«, nemlig en Tot uspundet Liin, saa meget som man
kunde spende om med Langsingren og Totnmelfingren 3).

et Kvad til Svens Ære, siger i dette udtrykkeligt« at Danerne gjorde en her-
lig Ferd med Kongesannen, at først og fremst Jarlen og derhos mange andre,
den ene bedre end den anden, fulgte ham. (Olaf den helliges Saaa, Cap.
223, Snorre, Cap. 253). Verset anføres og i Fagrskinna, Cap. 110, hvor
dog «Jarlen« urigtigt forklares ved Ulf Jarl, fordi Harald, der beklaedte hans
Plads, er forvexlet med ham. s

l) Thjodrek Munk, Cap. 19. Det er imidlertid meget muligt, ia endog sandsyn-
ligt, at Tbsodrek selv har gjort denne Kombination, og at hun intet andet
har hsft for sig, end Sagaens simple Ord, at Sven allerferst kom til Viken.

2) Olaf den helliges Saga, Cap. 223, Snorre, Cap. 224.

3) Benævnelsen ,,s-eyl(merli« forekommer ikke i Sagaen, men kun i Fi«ostatltings-
loven XVl· 1, 2, 3. I den legendariske Saga, Cap. 77 staae der, at den
skulde ydes for hvert nei, hvilket øiensynligt er en Feil, da Afgiften ellers
havde været for overdreven stor: Navnet reslemevli viser desuden at den staar
i Forbindelse med Arner« Benævnelsen »Julegavek« forekommer i den ældre
»Gulathingr3lov Cap. l44. Ordet vinjaetoelclj skrive-«- saaledes i den legendariske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0841.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free