Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
820 Knut den mægtige-.
Statssorfatningen var imidlertid bleven aldeles forandret; Bonderne
vare»»atter, som paa Harald Haarfagres Tid, fornedrede fra Odelsnieend til
Lejlændiiiger; enhver følte Trykket as det fremmede Herredømme, og, maa-’
skee for første Gang, havde Rationen følt det krirnkende i at savne sin Selv-
stændighed Det var, kan man sige, nødvendigt for Notdmcendene at føle
dette og gjennemgaa denne —Ydmygelse, sor at de kunde helbredes fra deres
tidligere Ustadighed, og FylkessAristokraterne for deres Uvillighed til at lyde
indenlandske Kongen Og Misfornojelsen var saa meget større, som man
følte sig skuffet i de Forhaabninger, Knuts glimrende Løfter havde vakt.
Da Lovene kundgjordes, efter hvad man maa antage paa et almindeligt
Thing i Throndhjem, maaskee endog paa det samme, hvor Sven hyldedes,
hørtes endog lydelig Knurren De, som ej havde været med iStriden mod
Olaf, sagde til Indthronderne: »See der den Tak og Løn, Knytlingerne give
eder fordi I hjalp dem til at stride med Kong Olaf og sælde ham. Man
lovede eder Fred og Forbedring i eders Net; nu have I blot Trældom
og Tvang, og dertil Skjændsel og Foragt, som Forrirdere«. Men, heder
det, det var ikke godt at tale imod, og ingen vovede at sætte sig op mod
Kong Sven, især af den Grund, at saa mange havde overladt Kong Knut
sine Sønner og nærmeste Fratnder som Gisler, og fordi der ej var nogen
- Hovding til at stille sig i Spidsen. De erkjendte, at de havde baaret sig
galt ad, men nu var det for silde.
Da Kong Sven selv endnu var et Barn, eller saa godt som et Barn,
tillagde man rj ham-» men hans Moder Alsiva Skylden for alt hvad man
klagede over. Det er dog tydeligt nok, at Foranstaltningerne egentlig have
gaaet ud sra Kong Knut selv,« thi Alfiva eller hendes danske Raadgivere
vovede neppe at gjøre saa store Forandringer paa egen Haand. Knut
troede vel paa denne Maade bedst at kunne kvcele al Oprorsaand i Morge,
og tilvejebringe en fuldkommen Sammensmeltning af Danmark og Norge til
et eneste Rige. Men Alfiva og hendes Naadgivere have maaskee gaaet vold- -
sommere frem end nødvendigt, og af de faa Træk, der fortælles om hende-
og af det Tilnavn, man gav hende,· hin rjlca, d. e. den mægtige, sees nok-
fuldstcendig Umulighed. Hvor er det tænkeligt, at den danske Regjering« om
den end var nok saa overmodig, skulde kunne have vovet at ville erklære enhver
NOkdmchsi altsaa endog en Einar Thambarskelves eller Kalf Arnessons Vid-
nesbyrd for mindre end en Tiendedeel gyldigt i Sammenligning med hvilken-
somhelst DanesZ Det havde været at give Tegn til aabenbart Opror, og det
laa ikke engang i Tidens, end mindre i de germaniske Folks Aand. Sagaen,
der fremstiller det Hele fra et norskt nationaltStandpunkt, og saaledes aaben-
bart afspeiler den Indignation, som i den almindelige Folketale gav sig Luft,
har derfor ogsaa, som slig Folketale pleier, grebet og fastholdt den meest for-
hadte Side ved Sagen, og egentlig omtalt en blot Mulighed som fuldkommen
Virkelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
