Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
822 . Knut den mægtige.
Død forekomme alleog enhver, og desto mere maatte han staa for dem som
Troes-Martyr og Helgen. Derfor er det ej at undres over, at der allerede
i Løbet af Vintren blev Tale om, at Olaf var en hellig Mand, og om
de mange Iertegn, hvorved dette lagdes for Dagen. Man begyndte at gjøre
Løfter til ham og paakalde ham i Sygdomstilfælde, eller for at faa Lykke
paa forestaaende Nejser, o. a. d.; og mange troede ogsaa virkelig at spore
gode Følger af disse Løfter l).
Det maatte være øjensvnligt for enhver statsklog Mand, at Troen paa
Olafs Hellighed, beborigt næret og understøttet, var det virksomste Middel
til at give Oppositionen mod Knytlingevtrldet Eenhed og Styrke, og bringe
den til at vove et bestemt kraftigt Skridt, for at afkaste Aaget. Hvad From-
hed og en øm Samvittighed havde begyndt, fuldendte saaledes i denne Hense-
ende Hovdingerne, idet de grebe hiin Helgentro, og tindrestottede den paa det
ivrigste. Vi ville hermed ikke sige, at ikke ogsaa disse eller i det mindste
nogle af dem troede paa Olafs Hellighed Men om de end troede der-
paa, er det dog ikke derfor sagt, at de havde gjort saa meget Væsen
deraf, som de virkelig gjorde, hvis ikke politiske Hensigter havde bestemt dem.
Fra det danske sparti, ja endog fra Bifkopven selv, fremsattes ogsaa de
ivrigste og meest haardnakkede Qenegtelser derimod: Beviis nok Paa,
hvor farlig de danske Negjeringsherrer ansaa den, og hvor vigtig en
Rolle Politiken spillede i denne Sag. Den blandt de norske Hvodinger,
der først optraadte som en aabenbar Bekjender af Olafs Helligdom, var
Einar Thambarskelve 2). Hanvar, som vi ovenfor nævnte, kommen hjem
til sine Gaarde efter at Krigen var endt, og gjorde sig nu ikke lidet til af,
at han ej havde været blandt Kong Olafs Modstandere. Knut havde givet
ham saa store Forleninger, at de næsten kunde siges at Passe for en Jarl;
men Einar nojedes ej med Iarle-Qiiagten, han vilde ogsaa have Jarle-Nav-
net, som Knut havde lovet ham, og da han ikke sik det, betragtede han sig
som skuffet og slet behandlet. Fra nu af lader- det til, at han ivrigt har
bearbejdet Opinionen til bedste for Olafs Minde og til Skade for de danske
Magthavere. Om Sommeren efter,.siges der, blev der megen Tale om Kong
Olafs Helligdom, og nu lod Meningen langt anderledes om ham. Mange
af dem, der havde været hans afsagte Fiender, og ikke i nogen Henseende
havde villet anerkjende hans Fortjenester, sandede nu at han var hellig. De,
der især havde opegget Gemytterne til Had mod Kongen, bleve nu lagte for
Had og ilde omtalte. Som en af dem betegnedes især den danske Biskop
Sigurd, der blev saa forhadt, at han ikke længer vovede at opholde sig i
Morge, men drog til Kong Knut i England Det havde været et Held
1) Olaf den hell. Saga, Cap. 224. Skjorte, Cap. 255.
3) Oiaf den hell. Saga, Cap. 225. Snorre, Cap. 255. :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
