Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
Forhandlinger om Olafs Hellighed· 825
voxet, som om han- havde været levende den hele Tid. Alt dette, som vist-
nok kan finde sin rimelige Forklaring, og hvis rette Sammenhæng vi uden
Vanskelighed kunne gjennemskue, betragtede den tilstedeværende Mængde som
et Under, og som det bedste Beviis paa Olafs Hellighed.. Men Alfiva var
vantro, og søgte, saa længe det var muligt, at bortforklare alt, hvad der
I syntes underbart ved Sagen. Hun, Kong Sven og alle de tilstedeværende
Hovdinger gik hen for at betragte Olafs Lig. Ta Alsiva havde seet det,
sagde hun: »Lig, der ligge i Sand, holde sig altid overmaade længe, forend
de raadne; anderledes vilde det have været, om det havde ligget iMuldjord«.
Biskoppen klippede nu noget afLigetsHovedhaar og af det lange Mundskjeg,
som Olaf efter den Tids Skik og Brug havde baaret; »saa langt", sagde
han til Kongen og Alsiva, »bar Olaf sit Haar og Skjeg, da han faldt; hvad
J her see afklippet, er voxet efter hans Dod«L ,,Vi have oste", svarede Al-
fiva, ,,seet Haaret heelt og uskadt paa Folk, der havde ligget længer iIor——
den end denne Mand, men dersom det heller ikke brænder i Ilden, skal jeg
erkjende det som Hellighedstegn«. Biskoppen lod sig bringe Ild i et Fyr-
sad, velsignede den og lagde Nogelse derover, siden lagde han det afklippede
Haar ovenpaa; da Rogelsen var brændt, tog han Haaret op: det var ufor-
tæret. Nu fordrede Alsiva at Forsøget skulde anstilles med uindviet Ild,
»thi", sagde hun, »khndige Mænd kunne ofte indvie Ild saaledes at den in-
gen Skade gjør". Da bad Einar hende tie, og sagde: »jeg ved nok, hvem
der bedst fortjente at lægges i Ilden, det er du selv«. Hun svarede: ,,Ti-
ger er din Hals- Einar, men jeg har nok ogsaa seet slige Fiske som dig lobe
i Nettet«. «Min Hals er just ikke saa diger«, svarede Einar, ,,men dersom
mange slige som jeg løbe i Retten ville nok ikke dine Masker taale det 1)".
Da fandt hun det raadeligst at tie. Og nu blev der efter Biskoppens Er-
klcering 2), hvori ogsaa Kongen ej vovede andet end at santthkke, og efter
hele den sorsamlede Mængdes Dom, vedtaget og erkjendt, at Kong Olaf var
en sand Helgen (3dieAugust1031). Hans Lig blev baaret ind i Knastens-
kirken, og opstillet paa et dertil indrettet Sted over Hojalteret. Kisten ind-
svøbtes i Pell, og der blev tjeldet over den med spurpurklaede Og strax,
beder det, skede der mange Jertegn ved Olafs Helligdom 3).
Olafs Helligdom var anerkjendt, og som det heder, domtz men alene af
l) Samtalen mellem Einar og Alfiva staar i den historiske Saga kun korteligt
berort saaledes, at Einar ,,l)rugte mange haarderd mod hende«. Den lege-id.
Saga meddeler den fuldstændigt
2) Fagrskinna, Cap.110 nævner her, vistnok kun ved en Skjodesloehedssejl, St-
gurd i Stedet for Grimkell. «
3) Olaf den hell. Saga, Cop. 227, 228. Snorre, Cap. 257, 2;)8. Den lege-ud.
Saga, Cap. 100, 101· Thjodrek, Cap. 20. Ogsaa han angiver Optagelsen
as Jorden og Overflhtningen til den 3die August.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
