- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
829

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Almindelig Gjæring i Norge. 829

rede-3 der i deres Kirke, som var helliget St. Maria og Olaf iFore-
ning s). Ogi taknemlig Erkjendelse af hvad deskyldte Olaf tænkte
Nordmasndene sig fra den Tid under Benretsnelsen ,,St. Olafs Lov« Ind-
grebet af alt, hvad der ttcernede om Christendommen, og sikrede deres
Frihed, Nationalselvstaendighed og hele deres private og offentlige Ret2).
;Alt hvad der vedkotn Olaf sik Hellighedens Stempel. Og det Legiti-
Hmitetens Præg som hverken Harald Haarfagres Magt og Krigerhaedetz
. eller Haakon den godes fredelige Sysler, eller Olaf Trygvessons Nidder-



lighed og glimrende Talenter, havde kunnet give Ynglingestantmen i Norge,
det blev dennu til Deel ved St. Olafs Helgenglands.

88» Throndekne forberede Opstand. Soen drager til det sydlige Norge

Erkjendelsen og Befæstelsen af Olafs Helligdom var derfor det haar-
deste Stod, som kunde ramme Knytlingevccldet Naar Einar Thatnbarskelve
allerede-i Svens forsteNegjeringsaar kunde vove at føre et saadant Sprog til
ham og hans Moder, som vi ovenfor have seet, synes det virkelig, sont om
deres Magt endog da stod paa temmelig svage Fødder Imidlertid holdt
de sig dog nogleAar i Landet, fornemmelig af den oven angivne Grund,
at man frygtede Kong Knuts Magt, og at de Hovdinger, hvis Sønner og
Fraender som Gisler vare i dennes Vold, ikke vovede at bryde aabenbart
med ham. De indtreffende Uaar forøgede Misstemningen, thi som sæd-
vanligt gav man Kongen Skylden derfor. Men hvad der især opirrede
Gemytterne, var de Danskes Forrettigheder i Landet og deres Over-
mod Z). Naar der nu rundt om i Landet klagedes herover, endte
man · sædvanligviis med at give Thronderne Skylden, fordi det især
var dem, somthavde gjort Opstand mod Olaf og voldt hans Død, hvor-
af igjen den nærværende Trwldom og Skjendsel var en Følge Det
bed overalt, at Thronderne derfor ogsaa nu vare forpligtede til at finde paa
Raad til at kaste Aaget af Nakken, faa meget mere som de udgjorde den
fornemste og mægtigste Deel af Norges Folk. Det var maaskee fortie-Gang,
at hele Norges Befolkning betragtede sig som en politist Enhed. Dette
skyldtes ligefrem Olafs Lovgivningsforanstaltninger og Martyrdod. Da

1) Olaf den hellige-3 Saga, Cap. 280.

2) Se f. Er. Jndledningen til den ældre Frostathings Lov. Paa Orkno og Pjalt-
land tales endnu om St. Olafs Lov som den gamle, der egentlig burde gjelde,
og skulde sikre Jndbyggerne deres Rettigheder. Se Hibberts Bestrivning over
’Shetland, S. 275.

s) Danske Mænd havde da megen Overgang i Norge, heder det i den historiske
Saga. Om Uaaret« se ovenfor S. 821. .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free