- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
837

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



i
l

Magnus Olafsson drager til Norge. 837

end deres Løfter nu vare, dog havde været hans Faders afsagte Fiender
De ønskede helst at tale nærmere derom med de norskeHovdinger selv, og lode dem
derfor anmode om at indsinde sig ved Hoffet, hvortil fuldstændig Grid eller Lejde
blev dem tilsagt. Dekom, ledsagede afNagnvald, og nu fastsatte Dronning In-
gegerd som den eneste Betingelse-, under hvilken de kunde saa Magnits med
sig, at de tolv fornemste Mænd iblandt dem, altsaa forst og fremstEinar og
Kalf, svore Magnus Troskahsed, og Einar og Kalf derhos udtrykkeligt for-
pligtede sig til at staa ved Magntts’s Side og værne om ham, som hans
Naadgivere og Fosterfeedre TenneEd blev aflagt, og de øvrige tilstedevæ-
rende Nordmaend gik Magntts til Haande, hvorimod·han ogsaa tilsagde dem
Trhgd og·fuldkommentForlig, og aflagdeEd derpaa. Efter at dette var af-
gjort, opholdt Hovdingerne sig endnu en Stund hos Iaroslav for nærmere
at aftale det fornodne, men efter Julen tiltraadte de Neisen, forst, som det

synes, tilAldegjeborxd og derfra omVaaren (1(13.5) over til Svithjod, hvor

de stevnede op til Sigtuna Ter var Kong Olafs Enke, Dronning Aastrid,
som siden Olass Flugt havde opholdt sig i Sverige. Uagtet hun kun var
Magnus’s Stifmoder, tog hun dog kjær-ligt imod ham, og lod strar sam-
menkalde et talrigt Thing paa Hangre1), for at opfordre Svtarne til at
staa ham-hi. Spaa dette Thing talte hun med Iver og Varme hans Sag,
og erklærede at hun selv vilde folge med ham og ikke spare noget, hvad der stod
i hendes Magt, for at skaffe hans Foretagende Fremgangz· nu kom det kun
an paa, at ogsaa Sviarne vilde staa ham hi: de, der renderstottede ham,
skulde altid kunne regne paa hendes Taknemmelighed og Venskab. I Forst-
uingen robedeSviarne liden Lyst til at indlade sig paa Sagen, da det uhel-
dige Udfald af det sidste Tog fra Sverige til Norge med Kong Olaf af-
skrække-de dem, men ved sine Overtalelser bragte hun det dog dertil, at en
heel Deel tog Tjeneste hos ham, og fulgte med. Han havde saaledes en
ikke ubetydelig Hær. Blandt dem, der i Svithjod sluttede sig til Magnits,
var ogsaa Sighvat Skald. lHan havde, som oven berettet, Sommeren til-M
tiltraadt en Pilegrimsrejse til Nomz paa Tilbagevejen om Hosten horte han
Olafs Fald, og græmmede sig dybt. Med Fare for at blive kjendteg dræbt
af Kong Knuts Mænd havde han reist gjennem Danmark; med etFragtskib
tog han til Nidai·os, hvor Kong Sven indva ham til sig, men-uden at Sighvat
vilde modtage Indbydelsen, da han ej kunde bære over sitHjerte at holde Ven-
skahtned sin Herres Fiende. Han vendte tilbage til sin Gaard og til sineBorm
men fandt sig dog heller ikke godtiat være hjemme, og havde ingen Ro paa sig,
forend han over Iemteland og Helsingeland var rejst til Dronning Aastrid.
Hos hende opholdt han sig nu, idet han idelig hos Holmgaedsfarerne spurgte
sig«for, hvorledes Magnus levede. Hans Mode med denne var derfor heel

Is Stedet, der maa have været taet ved Sigtuna, kjendes nu ikke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free