Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Haardhed mod Bonderne« 849
m od de mægtige Kongefrcender, thi omtrent ti til femten Aar senere sinde vi Einar
Fluga i Besiddelse af Finnefeerdem altsaa af den fornemste Syssel vaa Haalogaland
Efter Kalfs Flugt lagde Magnus sin Harme mod Bonderne, især dem
iThrondhjem, aabenbart for Dagen. »Han blev haard mod dem", siges der,
»fornemmelig mod Thronderne«. Han inddrog som sin Esendom baade Vig-
gen, der havde tilbort Nut, Kvistad, der havde tilbort Thorgeiiz og Kalfs
Gaard Egg med alt hans efterladte Gods, saa vel som mange andre store
Esendomme, der havde tilhort de Bondek, der Paa Stiklestad vare faldne i
Oprorshaerem et tydeligt Beviis paa, at de af Kong Sven eller ved Kong
Knuts Foranstaltning givne Love, hvorved Odelen oplurvedes og Feudalfor-
fatningen ittdfrsrtes, endnu ikke vare blevne tilbagekaldte· Mange af Kong
Olafs forrige Modstandere bleve ogsaa haardt straffede· Nogle bleve forja-
gede af Landet, andre maatte gjore store lldtællinger, for Nogle lod han
chcget nedslagte. Over alt dette begyndte der, som venteligt var, at op-
staa megen Knurren· Man undredes over, hvad Magnus tænkte vaa, siden
han brød de Love, Haakon den gode havde givet. Han burde dog, meente
man, erindre, at Nordmandene ej vare vante til at taale Uret, og at Thron-
derne ofte havde gjort Opstand for mindre Aarsager end de nærværende·
Foer han saaledes frem, vilde det neppe gaa ham bedre end hans Fader
og andre Hovdinger, hvilke man havde dræbt, fordi man ej taalte deres
Haardhed og ulovlige Færd. Det saa farligt nok ud, thi i Sogn havde
Bonderne allerede samlet sig i en Oprorsheer. og Thronderne, over hvem
Haardheden især gik üd, holdt et Mode, hvor de enedes om atde, der ellers
dannede den fornemste Deel afRorges Befolkning, nu ingenlunde vilde sinde
sig i at have det værst af alle, eller at blive saa godt sem Trælle for-Kon-
gens Thegner. Ved dette Møde vare flere af Kongens Venner tilstede.
De bleve meget ængstelige til Mode ved at bore Bondernes Beslutning, og
bleve alle. enige om, at man jo for jo heller burde advare Kongen og
«raade ham til at give efter, saa meget mere som han derved kun opfvldte et
givet Løfte Tolv af dem traadte sammen for at overlægge om, hvorledes
dette bedst kunde skee. Men da det var en mislig Sag at tale de advarende
Ord til den unge heftige Konge, der allerede beredte sig til at gjore et Tog
mod Bonderne i Sogn, vilde i Førstningen ingen af dem paatage sig dette
Hverv Endelig kastede de Lod om, hvo der skulde fore Ordet. Loddeu
traf Sighvat Skald, og heldigere kunde den ej have truffet, da Sighvat
deels som Olafs gamle Ven stod i megen Anseelse hos Magnus« deels som
Skald havde lettere for at fremfore Advarslen paa en mindre haard og sto-
dendeMaade· Han digtede nu de saakaldte Bersoglis- (d. e. Fi«italenbeds·——)
Viser 1), nemlig en heel Flokk eller et mindre Kvad, hvor han minde-de Magnus
l)«Nemlig af berr d. e. bar, ligefrem, og segfm at sige.
Modeh. Det nokste Folks Historie. j. U. Zst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
