- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
861

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Farverne atter under norsk Herredømme Thronds Død. 861

op paa Gaarden, medens de øvrige bleve nede ved Baaden Thurid ventede
ham paa Tunet, og Sigurd begyndte en Samtale med hende; men under
Samtalen brøde —«Hjere Sigmundsson og flere Mænd ud fra et Baghold,
og angrebe ham. Sigurd for-svarede sig tappert, og fældte Hjere, men blev
omsider dødelig saaret af Leif. Dog kom han endnu levende ombord paa
Skibet, og satte med sine Mænd over til Strøniø. Men her opgav han
Aanden, og endnu den samme Dags Aften kom Leif og Sigmunds Sønner
Brand og Steingrim med henimod 30 Mænd til det Huus, hvor Thord,
Gaut og de øvrige opholdt sig, omringede det, og satte Ild paa det. De
angrebne sorsvarede sig godt; Brand Sigmundsson faldt for Thord, og
Gaut gav Steingrim et Saar i Knæet, hvoraf han siden stedse haltede;
men Enden blev dog, at Leif fik dræbt baade Gaut og Thord, og da Thrond
fik Efterretning derom, døde han af Sorg. Med Thrond faldt den sidste
Støtte ior Hedendommens Levninger og den gamle Trodsigheds-Aand paa
Færøerne(1035). Leif raadede nu ene for den hele Ogruppe, drog over til
Morge, og tog Farverne til Len af Magnus l).

Paa Jsland var det nu, som vi ovenfoe (S. 4.·)5) have antydet, forholdsviis
stille. Christendominens Virkninger sporedes endelig i den opvoxendeSltrgt,
medens de ældre Høvdinger, hvis Ungdom endnu tilborte Hedendommens Tider,
og hvis indbyrdes Stridigheder fornemmelig har givet Sagalitteraturen Stof,
deels vare bortdøde, deels, som det næsten synes, følte sig trætte efter de
mange overstaaede Storme, og liengedes efter Hvile. Saaledes var Gud-
mutid den mægtige, «som vi have seet, allerede død otn Vinteren 1024—25.
Hans Broder Einar kan ej have overlevet ham længe. Omtrent paa sam-
me Tid døde den mægtige Gode Thorkell Kravla i Vatnsdalen 3). Thor-
kell Ehjulfssøn, Gudruns Mand, omkom, som det synes, i Aaret 1029, ef-
ter at være kommen tilbage fra en Nejse til Rorge for at hente Tøi-intet til
en Kirke, han vilde lade vugge. Kong Olaf selv havde givet ham Tømme-
ret; men da Thorkell til Veiledning ved det vordende Bognitigsarbejde tog
Maal af Staverne til en Kirke,Olaf paa samme Tid selv lod vugge, sagde
Kongen at han gjerne kunde hugge to Alen af hvert Storme og endda op-
søre den største Kirke paa Jsland Det-over blev Thorkell vred, og sagde
at Kongen selv kunde beholde sit Tømmer, naar han fandt-Gaden for stor.
Kongen svarede roligt, at han havde givet ham Tommeret af et godt Hjerte-,
og at han ej inisundte ham Kirken, der, hvor stor han end byggede den,
alligevel ei vilde blive stor nok for hans Overmod; men at han anede, at
ingen vilde have godt af dette Tommen Thorkell lod nu sin Vrede fare

» l) Færeyingasaga, Cap. 49—58.
Z) Se ovenfor S. 702.
·) Se Vatnsdolasaga, sidste Capitel·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0887.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free