- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
4

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 Magnus Erlingsssn.
Som Erlings fornemste Slotte blandt Lendermcrndene i dm nord
ligste Deel af Landet maa man ansee Nikolas SigurdssjM paa Steig,
almindeligviis kaldet Nikolas Skjaldvarsson, fordi hans Moder Skjaldvar
var en Halvsyster af Magnus Barfod. Hans egentlige Hjem og Hoved
scede var, ligesom Faderens, Steig i Engeloen paa Haalogaland, men han
opholdt sig ogsaa ofte og lcenge i Nidaros, hvor han ejede Gaard, og
havde megen Indflydelse. Nikolas havde ligeledes vcrret ncrvnt, da der ef
ter Kong Inges Dod var Sporgsmaal om at opstille en Anforer for
Lendermcrndspartiet, men han bavde raadet til, helst at vcrlge en Mand
af Konge-Wt, og kort efter lagde han noksom sin Hengivenhed for Erling
og Magnus for Dagen ved at gjore Ende paa Sigurd Markusfostres
Opstand, idet han slog ham og Fosterfaderen Magnus, da de vilde an
gribe Vergen, og siden efter lod dem henrette, da de vare fangne. Nikolas
maa have vcrret Erling til stor Nytte i Throndelagen ved Siden af de
mange misfornsjede, der ikke kunde glemme ham den meget afholdte Fre
derik Ksnas Drab, og som vel heller ikke fandt saa synderligt Behag i den store
Magt. Erkebiskoppen og Gejstligheden nu fik i Sammenligning med for. Forst
og fremst blandt disfe maa man ncrvne Alf Node, Ottar Birtings Son,
der allerede, uanseet Faderens Svogerskab med Kong Inge, bavde viift
sig som en ivrig Tilhcrnger af Haakon Herdrbreid, og. som man af det
folgende kan skjonne, enten slet ikke ellcr kun nodtvungen havde underkastet
sig Magnus. Det samme gjaldt rimeligviis ogsaa den store og vidt for
grenede Rems-Mt ’), hvis Hoved, Guthorm Aasulfssvn, i sin Did havde
vcrret den fsrste til at tage Sigurd Mund til Konge, og hvis Datter,
Rangrid, var gift med Frederik Kona, hvis Drab, som det udtrykkeligt
heder, vakte saa megen Harme blandl hans talrige Paarorende i Dbronde
lagcn"). Guthorm levede vel neppe lcrnger paa den Tid, men Mtten
repræsenteredes af hans tvende Ssnner. Aasulf af hans andet Egtefkab,
og Baard af hans tredie, af hvilke Aasulf. som den crldste, maa have be
siddet Hovedgaarden, Nem, men, da han ikke efterlod Sonner. efter
fulgt i Besiddelsen af Baard som ncermeste Odelsmand. Sandsynligviis
var delte allerede steet for Magnus Erlingssons Ophojelse paa Kongetro
nen. Neins-Mlten var, som ovenfor ncrvnt. ogsaa besvogret med den
mcrgtigste Mt i lemteland, ved Guthorm Austmandsssns Giftermaal med
Rangrids Halvsyster Ingerid.- I lemteland maa der saaledes og have rort
>) Om Reinsattten se ovf. 11. S. BNB, jufr. Slagttavle No. 5.
2) Frederik og Rangrid havde ifolge Fagrst. Cap 215 en Datter Astrid, der
blev Nonne, sandsynligviis i Reins Kloster, der stiftedes as Fru Sigrid paa
Austraat, Baard Guthormsssns Datter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free