Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
1164. Kong Valdemars Fordringer paa Viken.
„for ingen Priis ville vi blive Danekongens Mand, saa lcrnge en eneste
af os Vikvcrjrr er i Lire," Og dermed lov hele Tbingalmuen op med
Naab og Skrig, vad Erling at holde de Eder, han havde aflagt til bele
Landets Folk, om at forsvare Sonnens Nige, og fagde at de alle heri
vilde staa ham bi. Nu hævedes Tbinget, og med denne Besked maatte
de danske Sendebud drage tilbage. Herover opstod dir, som venteligt var,
stor Harme ved Kong Valdemars Hof. Der hortes mange haarde Udla
delser om Erling, saavel som om Nordmandene i Almindelighed. Det viste
sig altid, sagde mandat de opsorte sig slet. naar det kom til Stykket, og
der gik Ord om. at Kongen til naste Aar selv vilde drage med en Hcrr
til Norge, for at tugte dem. Hertil opfordredes han ogsaa paa det iv
rigste af Sigurd Markusfostres fordrevne Tilhængere, der, som vi oven
for have seet, havde taget deres Tilslugt til ham, da det viste sig, at Kong
Karl udrette noget for dem ’).
Valdemar behovede neppe at overhcrngcs af deres Venner og Op
fordringer, for at mrre den storste Lyst til at angribe Erling, men han
fandt det nok ikke raadeligt at hjemssge Nordmandene, fsrend han under»
haanden havde forvisset sig om, at Stemningen var saa gunstig for ham,
som hine Fægtninger paastode. Han sendte derfor om Vintren 1164 nogle af
sine Mand til Norge, for at underfoge Stemningen og bearbejde Ge
mytterne, fornemmelig i det Throndhjemske, hvor Erling, som Flygtnin
gerne kunde fortælle bam, havde de fleste Modstandere. Udsendingerne vi
ste sig naturligviis ikke i nogen offentlig Eharakteer, men foregave kun at
de droge Pilegrimsferd til Et. Olafs Helligdom, hvilket i den Tid var
sædvanligt over hele Norden. Men da de kom til Throndhjem, opsogte
de mange af de magtigste Mand, aabenbarede dem sit egentlige Erende,
og bragte dem den Hilsen fra Danekongen, at hvis de vilde gjore falles
Sag med ham, naar han kom til Landet, skulde han belonne dem med
Penge og Forleninger. De fremlagde ogsaa Breve, udstedte af Kong Val
demar under hans Segl, hvori det hed, at han med det forste vilde gjore
et Tog til Norge og underligge sig Landet, hvilket han nu betragtede
som sit Arvegods, men at han. hvis Thronderne da vilde gjsre falles
Sag med ham, skulde gjengive dem den samme Anseelse, som de i for
l) Disse Flygtniliger ere sandsynligviis de Nordmamd, der i stor Mcrngde (in
numernbilLZ vi,’, doni s: Kunezti, v»m K Nurmnnni) undertegnede som
Vidner et Gavebrev, Biskop Absalon omkring 1164 udstedte til Esrom Kloster.
Sllrstllt ncevnes af disse Anund og Finn med Fslge et
silltei- meus, IV()!’M3l!Nl smbo, et KvmineZ nudiz nNinente«), af hvilke man
ved Anund kunde tccnke paa Hevdingen Anund Simonsssn, hvis han foruden
sin i 1 160 afdsde Broder Andreas endnu har havt en yngre Broder, Finn,
hvilken Sagaerne ej omtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
