Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Magnus Erlingsssn.
dums Dage havde HM fremfor Landets svrige Indbyggere, ja maastee
endog udncrvne en iblandt dem til Konge eller Landshovding. Med Bre
vene fulgte tillige Forceringer. De fleste, til hvem Udsendingerne hen
vendte sig, laante et villigt Ore til disse Opfordringer, og gave endog
Brev og Segl paa, at de vilde underkaste sig Valdemar, og at Erling,
om han vovede at komme indenom Agdenes, ikke skulde slippe derfra med
Livet. Med disse Vreve og Hilsener droge de danske Sendebud sydover
henimod Udgangen af Langefasten (1165).
Erling var om Hosten vendt tilbage til Bergen, hvor han tilbragte
Vintren og i Kong Magnus’s Navn udbetalte Hirdmcendrne deres Sold.
Henimod Vaaren, da der begyndte at komme Fragtskibe til Bergen fra
det Throndhjemske, fortalte hans Venner ham. at de af Folk ombord paa
disse Skibe havde hsrt, at Thrsndernenu vare fiendtligt stemte mod ham,
og lagde saa lidet Dolgsmaal paa deres Fiendskab. at de endog paa
Thingene lode falde Trusler om at hevne Frederik Konas Drab, og at
det ikke skulde bekomme Erling vel at gjeste dem. Men Elling vilde ikke
bore noget herom, og paastod at det maatle verre Logn og Opdigtelse.
Han tilkjendegav, at han vilde drage syd til Gagndagething paa Onarheim
og lod til den Ende Vokesuden og en Femtensesse fuldstændigt udruste og
bemande. Mandskabet knurrede herover, thi der blcrste en haardnattet Søn
denvind, mod hvilken de gruede for at ro, og de ytrede at Erling gjerne
kunde have spart sig denne Rejse, da han intet havde paa Thinget at be
stille. Uden at crnse dette, lod han Mandagen i Gagndagene (10de Mai)
efter Messen til Indskibning, under Straf paa Liv eller Lemmer
for enhver af de indskrevne, der ej indsandt sig! han vilde nemlig, hed det,
lcegge ud fra Byen strar efter Noon. Der blev dog ej af nogen Ud
sejling forend Tirsdag Morgen tidligt. Da forst var alt Mandskabet sam
let og ordnet. De roede ud til Biskopshavn, en Fjerdingsvej nordenfor
Bergen. Her sagde han til sine Mcrnd’ „jeg horer saa megen Knurr
iblandt Eder. fordi I skulle ro mod Vinden. Scrtter derfor Masten op.
og lad os see, hvor hurtigt Snekken gaar under Sejl!" Det stede, og nu
gik Farten nordefter for strygende Medbor hele Tirsdagen og den paa
fslgende Onsdag (d. 12te), saa at de allerede om Natten mellem denne
og Thorsdagen (Christi Himmelfartsdag) sejlede ind om Agdenes. Der
traf de mange andre Fartojer, storre eller mindre, med Folk, der agtede sig
ind til Byen for Festens Skyld. Blandt denne Mængde Sejl lagde man
ikke synderligt Mcrike til Langskibene, og Erling kom saaledes ganske uven
tet og übemerket op i Elven, just som der blev sunget Ottesang oppe i
Ehristklrken. Han fik snart Nys om. at Alf Node ikke var i Kirken, men
endnu sad hjemme og drak med sine Mcrnd. Did ilede han da forst med
en Skare Bevcebnede, kom aldeles uforvarende over Alf, og drccbtc ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
