Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
1165. Kong Valdemars fsrste Tog til Norge.
af Frygt begivet sig til Rigets nordligste Egne’). Der skal endog have
verret Sporgsmaal om at forfolge bani, men deres Mening have sejret,
som fandt det raadeligst, forst at dagtbinge med Landels Indbugg>re. Val
demar lagde saaledes ind i Elven, og lod Budstikken gaa for at kalde Al
muen til Things, sandsunligviis paa Elvebakken ovenfor Kongehelle, hvor
Hyldingstlingene for Nanafylke plejede at boldes. De fremmodende Bon
der opfordrede ban til at hulde sig som Konge. Men Elvboerne svarede
forsigiigt, at de i delte Stykke vilde rette sig efter, hvad Indbyggerne i
den nordre Deel af Viken besluttede, og tjene den Konge, de antoge -).
Valdemar drog derfor nordefter til Sarpsborg, og lod lilftevne Vorgar
thing. Her, siger Saro, fik ban Kongenaon af Vikverjerne, og usandsyn
ligt er det ikke, at endeel af Sigurd Markusfostres Tilhængere have
tilstede og hyldet ham. Te egentlige Vonder vilde dog intet hore om at
underkaste sig Darekongen, men samlede sig i bevæbnede Flokke i de ovre
Egne, mrdens der sendtes lilbud nord til Erling, for at underrette ham
om Valdemars Nerrverrelse Valdemar drog op over Folden til Tuns
berg, uden nogensteds at ove Fiendtligheder. Men overalt lagde Indbyg
gerne det befiigste Fjendskab for Dagen, og bvor som hlst hans Skibe
ncrrmede sig Kysten, kom de, som befandt sig i Nærheden, om dit saa kun
var een eller to, lovende til og skjod paa dem. I Tunsberg flugtede Erlings
Tilhængere op paa det boje Bjerg nordenfor Vyen, hvor der allerede da
var en Befæstning. Og at disse, som Saro kalder „nogle faa," i Virkelig
heden maa bave veeret de fleste af Byens Borgere, sees af hvad han selv
fremdeles beretter, nemlig at Valdemar, „tilsidesættende Grumhed for reli
giose Hensyn, ikke tillod at man satte Ild paa Byen, af Frygt for at
ogfaa Kirkerne derved vilde blive odelagte." Der var nemlig altsaa Tale om at
opbrecnde Byen, hvilket der dog ej kunde have vcrret, hvis Flerrheden af Bor
gerne vare forblevne i deres Huse, og havde byldtt Valdemar. Valdemar
lod tilstevne Haugatbing, meningen afHeredernes Indbyggere fremmodte
lige saa lidt sum nogen af Gejstligheden, hvilket sidste dog Saxo niere tilskri
l) Saro, S. 793. Denne tilfejer, at han til denne Rejse havde udrustet nogle
faa og letsejlcnde, mere til Flugt end til Strid passende Skibe.
Fagrskinna Cap. 273. Dette synes rimeligere, end hvad Saro fortccller, at
han strar blev modtagen af Folket med den stsrste Enthusiasme
plebiz nlBceitl>le).
Saro, S. 794, Fagrstinna Cap. 273. Denne omtaler Borgarthing, uden
at melde noget om hvad der paa dette besluttedes. Magnus Erlingsssns
Saga i Hryggjarstykke og hos Snorre navner hverken om Thinget ved Elven
eller Borgarthing.
) Magnus Erlingsssns Saga Cap. 181, Snorre Cap. 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
