Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Magnus Erlmgessn.
3 Hettesuemernes Opstand og Krigen med Danmark.
Valdemars Vesog blev dog, som man seer, ikke uden Folger, idet
Erlings Modstandere paa Oplandene nu atter begyndte at rejse Hovedet
i Vejret. Sandsynligvis hade ogsaa deels de danske Udsendinger Vintren
les uden normere Tidsangivelse, end at det stede „noget senere", om Slaget ved
Stanger og Olafs Flugt.
I den udfsrlige Sagas Fremstilling sporer man allerede en Selvmodsigelse
hvor det heder, at der „en Tidlang" var Ufred mellem begge Riger, uagtet
der dog allerede samme Host underhandledes om Fred, der kom istand neeste
Aar, hvorved der altsaa ej kunde vcere nogen Anledning til Krigsforetagender,
og felgelig heller ikke ~?n Tidlang" vcere Ufred. Fagrskinna har her et For
trin, for saa vidt som den ikke noje betegner Tiden, da Erling rejste til
Danmark, hvilket elter dens Ord lige saa godt kan have fundet Sted i 1169
eller 1176, som i 1165, Heller ikke scetter den Beretningen om Hettesv>mer
ne i nogen chronologist Forbindelse med den danske Krig og Fredsforhandlin
gerne. Saaledes som degg? Dele fortælles i Fagrskinna, kunde de meget
gjerne vcere samtidige Begivenheder, af hvilke Fortælleren fsrst har villet
berette den ene til Ende, forend han begyndte paa den anden.
Men om endog Fagrskinna for saa vidt er r,gtigere, har den dog lige
fuldt de samme Huller og Mangler i Fortællingen, som den anden Bearbej
delse. Gjennemgaar man nemlig Saru for disse Aar, vil man sinde, at
Kong Valdemar ikke gjorde eet, men to Tog til Norge, det ene i 1 165, det
andet i 1 168 (s. n. S. 124), at Erlings Tog til Jylland og Slaget ved
Dyrsaa ej foregik i 1165, men i 1167. og stod i den nsjeste Forbindelse med
Buris Henriksssns Forrcederi og Straf, samt endelig, al Erlings Rejse
til Danmark og Fredsslutningen samme Aar forberededcs paa Rigsforsam
lingen i Ringsted 1 170, og fandt Sted strar efter denne. Alt dette fortæller
Saro saa omstændeligt, og i det hele taget med saadan Sagkundskab (han
havde for en stor Deel varet Ojevidne til det meste, og barde Lejlighed til
at erfare alt fra fsrste og bedste Haand), at man ej kan tvivle om Rig
tigheden deraf i det Væsentlige, fornemmelig hvad Tidsregningen angaar.
Ogsaa Knytlingasaga Eap, 124 henforer Fredsslutningen til samme Aar som
Medet i Ringsted, altsaa II7N; Buris’s Afstraffelse omtales i Ryklo
sters Annaler ved 1167, ja endog de islandske Annaler, som for svrigt i
de danst-norske Anliggender folge Kongesagaernes Tidsregning, lade dog
Buris blive afstraffet 11 67.
Ogsaa Scurlungasaga 11. 40 kommer, ved nsjagtigt, Aar for Aar, at
omtale Islandingen Are Thorgeirsssns Hcrndelser, til at indeholde vigtige
Data til Berigtigelse af Tidsregningen. Are, siges der, tog Tjeneste hos
Erling og deeltog med ham i Slagene ved Tunsberg, ved Sekken og paa
Ree (Febr. 1!63.) Vaaren efter rejste Are til Island, og tilbragte der to
Vintre (1163—64 og 1164—65.) Sommeren derefter drog han med sin Bro
der Ingemund til Erling, hos hvem de opholdt sig om Vintren (1165-66) i
hans Hird. Her er der saaledes ikke nogen Tale om at Erling skulde have
tilbragt denne Vinter i Danmark. Samme Vinter begyndte Hcttesveinernes
Opstand; Are indstillede sin paatcenkte Rejse til Island, og ledsagede Erling
om Sommeren oster til Viken: dette sorudscttter, at Erling havde tilbragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
