Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
1164. Krig med Danmark. Slag ved Dyrsaa.
for Overfald af Venderne, sammenkaldte han de fornemste Mand i Herren,
blandt disse Buris, aabenbarede dans forrcrderste Planer, og anklagede
ham som deres Ophavsmand. Buris neglede aldeles at have gjort sig
skuldig i nogen saadan Brode, og vilde, som det stmes, sirar drage hjem
til Jylland med de jvdske Skibe. Men Waldemar vod, at ban skulde
forblive hos ham, indiil man ved Sendebud havde bragt i Erfaring, hvor
Vidt der var nogen norsk Flaade i Farvandet eller ej; i sidste Fald skulde
han frigive ham uskadt. Da Vuris protesterede herimod, og kaldte det en
Urimelighed, at soge Beviserne for hans Brode eller Uskyld i Fremtidens
tilfældige Begivenheder, erklcrcede Kongen saa vel som de ovrige, at denne
Protest iog for sig var tilstrækkelig til at bestyrke Mistanken imod ham.
Han fik derfor ikke engang Tilladelse til at vende tilbage til sit Skib el
ler tale med sine Folk, men maatte folge med Kongen til Sjsborg Slot
i det nordlige Sjcrland, hvor han blev sat i streng Forvaring. Imidlertid
ankom Erling og Orm Kongsbroder med den norske Flaade udenfor Jyl
lands Kyst, og traf de jydske Ledingsstibe, der just vare komne tilbage og
endnu laa samlede udenfor Dyrsaa De angrebe dem strar, og vandt
en let Sejr over dem, da Skibssturerne, som Saxo siger, vare borte, en
i) Det er dette Tog til Jylland, vore Sagaer, som ovenfor viist, scctte umid
delbart efter Valdemars Tog til Norge 1165, udeladende alt, hvad der lig
ger imellem. Men dette er alt for omstændeligt og nojagtigt berettet hos
Saro, til at man kan staa en Streg derover, og den Forbindelse, hvori Er
lings Tog staar med Buris’s Affcrre i 1 167, gjsr at man ej kan henfsre
det til noget andet Aar. Vel have nogle ssgt at svcekke Saxos Troværdig
hed paa dette Sted, fordi han, ved at tie med Buris’s Lemlæstelse o. a. d.
stal vise aabenbar Partiskhed for Valdemar og Absalon z men om saa er,
kan den dog ene ytre sig i enkelte Fortielser og Besmykkelser, ej i nogen Forryk
kelse af selve Tidsregningen, eller af Begivenhedernes Orden. At Buris kunde
vcere mere at undskylde, og Valdemars’ Fremfærd mod ham mere inhuman,
end det af Saros Beretning synes at fremgaa, er hojst sandsynligt, men der
ved svcekkes ikke Rimeligheden af at han har indladt sig i hemmelige Under
handlinger med Erling og sin Halvbroder Orm, og at disse paa Grund deraf
have gjort Toget til Danmark. Endog Sagaens Ord, at de ved Dyrsaa
traf den danske Flaade, som nys havde faaet Hjemlov, passer nojagtigt til
Saxos Fortælling, at Valdemar nys var kommen hjem fra et Tog mod Ven
derne og at Jydernes Skibe, hvoriblandt Buris’s eget Skib, til hvilket han
ved Vordingborg ej havde faaet Lov at vende tilbage, ved Erlings Ankomst
til Jylland laa ved Dyrsaa, altsaa ~n etop havde faaet Hjemlov". Det er
endog ikke usandsynligt, at just dette Till»g har bragt Sagabeardejderne til
at staa de danske Skibes Hjemlov fra Toget til Vendland sammen med det
tidligere fra Toget til Norge. Fortællingen, der i sin fsrste Form sees at
have vceret meget fragmentarisk og usammenhængende, har sandsynligviis blot
indeholdt, at Erling „senere hen" (uden nogen noermere Tidsbestemmelse)
har gjort et Tog til Danmark med Lendermamdene, og truffet den fra Leding
nys hjemkomne jydske Flaade ved Dyrsaa i og dette har en senere Bearbej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
