- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
22

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22 Magnus Erlingsssn.
ten nu fordi de allerede vare dragne hjem, eller de, hvad der er rimeligere,
endnu opholdt sig hos Kongen De Danske mistede mange Folk og en
heel Deel Skibe, hvoriblandt Vuris’s eget, faldt i Nordmcrndenes Hin
der. Disse gik deepaa i Land, og plyndrede den nærliggende lille
Kjobstad Grindhog (Grenaa), hvor de gjorde et stort Byttes. Derfra
sejlede de over til Sjcrland, og styrede ind til Kjobenbavn. Men her var
den aarvaagne Biskop Absalon tilstede med endeel sjcrlandske Krigere, og
forsvarede Kysten saa godt, at Nordmcrndene ingensteds kunde gjore Land
gang. Absalon, fortcrller Saro, vidste at Nordmcrndene vare udmerkede
Bueskytter, men for at vise, hvor lidet han frygtede dem, stillede han sig
paa Stranden stlv femtende, og blev staaende der, uagtet der fra de nor
ske Skibe kom Baade, fulde af Bueskytter, imod ham. Tisse sendte ham
og endeel Pile, men uden at tresse, da Togangen hindrede dem i at tage
ordentligt Sigte, og de maattc under Danernes Latter vende tilbage til de
des Skibe. Kort efter kom der nogle Nordmcrnd i Land fvr at tale
med Absalon, efter tilsagt Trygd paa begge Sider, men de vilde snart
bort igjen, uagtet han bad dem at bie lcenger, og de vare ej at overtale
hertil, forend Absalon havde lovet at han hverken til Lands eller Vands
Vilde svige dem. Sandsynligviis har der da verret et og andet i Absalons
og hans Mcrnds Fremfcrrd, som forekom Nordmcrndene mistccnkeligt, men
hvorom Saxo tier. Ellers skjsnnes det vanskeligt, hvortil de fornvede Til
sagn om Teygd skulde behoves. Det afgjordes, at Erling og Absalon
Dagen efter skulde modes med et lige Antal Folk og lige Waaben paa
begge Sider. Erling kom, men Absalon merkede, at han havde een Mand
flere, og satte ham alvorligt til Nette derfor. „Det forundrer mig," sagde
han, „at du, som er saa gammel og har provet saa meget, ikke er saa klog,
som du er gammel til, men kommer mandsterkere end Aftalen var, og giver
os derved Anledning til at bryde Freden, uagtet vi, der ere til Hest, let
kunde overvcelde Eder, der komme til Baads. Hvis vi ikke vare desto
cerligere, kunde du lettelig med dit Liv komme til at bode for at du har
brudt Aftalen". Erling, heder det, blev baade skamfuld og bange, og da
han ved et Blik paa sit Folge havde overbeviist sig om at Absalon havde
der paa egen Haand henfsrt til de samme Aar, da den sidst fortalte
Begivenhed (Valdemars Tog til Norge) foregik, ligesom vi strar efter ser, at
Fredsunderhandlingerne og Hettesveinernes Opstand, der endnu i Fagrstinna
staa uden Tidsbestemmelser, i Magnus Erlingsssns Saga ere henforte, begge
Dele til den nccst forud omtalte Begivenheds Aar.
i) Fagrstinna Eap. 273 siger her at „Sigurd og mange af Danerne" faldt.
Hvilken Sigurd der her menes, vides ikke.
2) Købstadens Plyndring omtales kun i Magnus EMngsssns Saga, ikke i
Fagrstinna eller af Saxo.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free