Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Magnus Erlingsfsn.
Valdemar erfarede dette, fortred han bitterligt at han til Unytte havde
bortødslet saa megen Tid, sammenkaldte sine Venner, og forestillede dem at
man nu maatte soge at oprette Tidstabel ved desto storre Raskhed og
Hurtighed, isar da man allerede led Mangel paa Levnetsmidler. Men
nu yttredes der mange og forskjellige Meninger. Nogle foresloge, at man
skulde scrtle Rytteri i Land og forjage dem, der forsvarede Belastningerne,
medens man til samme Tid ryddede Tommerflaaderne til Side. Andre
fandt det under alle Omstændigheder altfor dumdristigt, at vove sig ind i
saa trangt et Sund med saa stor en Flaade. Nogle vilde, at man skulde
omgaa den fiendtlige Har ved at tage Vejen gjennem et bredere Farvand
(det vil vel sige at sejle udenom Tjomo, forbi Farder), og derpua fiendt
ligt bescrtte Landet, (Fastlandet?) thi derved vilde Erling i ethvert Tilfalde
blive nodt til at forlade/ sin faste Stilling, hvad enten han indlod sig i
Kamp, eller tog Flugten. Men andre spottede over, at man gjorde Op
hævelser over Ting, som man endnu ikke havde underfogt, og paastod, at
man forst burde tage Belastningerne i narmere Ojensyn, forend man raad
stog om hvad herved var at gjore. T>e raadede folgelig til ufortovet, og
saa hastigt som muligt at drage derhen. Idet nu ern foreslog eet, en an
den et andet, fremstod en ved Navn Nikolas Oxe, om hvilken Sa.ro siger
at han mere udimrlede sig ved sin Byrd, end ved sin Tapperhed, og yt
rede sin Forundring over, at fornuftige Folk, der beboede et herligt, frugt
bart Land, kunde finde paa at forlade dette for at gjenncinstrejfeOdestrak
ninger, hvor man kun fandt Skjcrr og uvejsomme Klipper. Man, var,
sagde han, nu kommen saa vidt i Galskab, at man regnede den yderste Nod
og Elendighed for den storste Herlighed og Glade; thi om det end
lykkedes at fange Norges Konge, vilde man have mere Ulempe af begge
Niger end man nu havde Glade af det ene. Nerhos vilde man, ved
at fortsatte Toget, eftrrat Levnetsmidlrrne havde begyndt at gaa op, komme til
at lide fuldkommen Mangel. Ingen ytrede sig herimod, og den alminde
lige Taushed syntes at vidne om stiltiende Bifald. Men anderledes tankte
Absalon, der, saasnart Modet var havet og han befandt sig ene med Kon
gen, bebrejdede denne alvorligt, at han ved sin Taushed ligesom havde bi
faldt Nikolas Oxes fejge Tale, og ikke ladet ham undgjelde derfor med
stet og svcerret, for en stor Flaade kunde synes betænkelig. Derved bliver det
ogsaa rimeligt, at enkelte kunde forestaa at scette Ryttere i Land og lade
disse sdelcrgge Befæstningerne: de skulde da nemlig tage Vejen over Noters
omtrent fra Teige ved Tunsberg til Sevik og Brengen. Sandosund eller
Ryssesund paa hver sin Side af Hvasserlandet er det allerede mindre sand
synligt at gjette paa, end mindre Langaarsund eller Koresund indenfor Jom
fruland, thi paa de omliggende Klipper der kunde der neppe verre Tale om
at anvende Ryttere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
