- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
27

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27
1168. Valdemars Tilbagetog. Erling imod Hcttesvemerne,
tilborlig Forhånelse. Thi da vilde alle de Ovrige have stammet sig ved
at folge hans Exempel, medens hans Ord derimod nu neppe vilde und
lade at gjore sin Virkning paa Mængden, Absalon spaaede rigtigt.
Hovdingrrnc, af hvilke de fleste havde Lyst til at drage bjem, opsatte
hemmeligt de menige Krigere, der snart begnndte at knurre «åbenlyst, iseer
mod Absalon, hvilken de med Nette betragtede som den, der iorigst ran
dede til at fortsirtte Toget. De heftigste begyndte endog at kaste Stene
paa hans Skib, men bleve snart, uagtet de vare flere i Tallet, drevne paa
Flugten af hans Folk, medens Kongen, som syntes at de havde faaet nok i
denne skammelige Flugt, lod dem lobe. Flaaden sejlede nu til Havnen
Portyrja, hvor der atter stede Mytteri! endeel af Jyderne, ophidsede af
deres Skibsftyrcre, flokkede sig sammen, og fordrede med heflige Naab at
man skulde drage hjem. Men denne Gang lod Kongen de værste Skraa
lere gribe og haardt afstraffe, saavel ved Slag som ved Neddukning i
Soen. Toget fortsattes, indtil man kom saa langt nordpaa, at det om
Natten ved Solhvervstid var nersten lige saa lyst som om Tagen, og at
man ved Midnat uden synderlig Anstrengelse kunde lcrse den fineste Skrift.
Det kan altsaa neppe have verret sydligere end henimod Bergen, maastee
man endog var kommen lige til Stadland Der henvendte de jydsteHsv
dinger sig ligefrem til Kongen med alvorlige Forestillinger mod at drage
videre, saa daarligt som Herren nu var forsynet med Levnetsmidler; de
tilbode sig heller til nerste Aar, om han da ej havde fattet anden Beslut
ning, at ledsage ham paa et nyt Tog, og da sejle lige fra Vendsyssel
over til Agder, uden at gjore den lange Omvej om Viken. Den forhung
rede Mcengde forenede sine Klager med Hovdingernes, og Valdemar
saa sig endelig nodt til at give efter og vende tilbage. For dog ikke at
lade sin Fiende aldeles ustad, medtog han endeel Skibe Saxo kalder
dem de ypperste Skibe i hele Norge der altsaa man vcere faldne i
hans Vold -). Derhos udstedte han et strengt Forbud mod al Skibsfart
fra Viken, eller rettere fra hele Norge, til Danmark og omvendt
Da Waldemar var borte, vendte Erling sig atter mod Heltesveinerne,
hvilke Saro aabenbart har for Oje, naar han fortaller, at de fornemme
Nordmernd, der ved Valdemars Ankomst til Landet havde sluttet sig til
ham, undsaa sig ved. at forlade deres Fcrdreland og derfor heller vilde blive
tilbage end folge ham. Sandsynligviis har det ej saa meget vcrret Undse
l) Dette er for saa vidt det rimeligste, som Forbjerget her afgav ligesom en be-
stemt Grcendse for Indenfljcersfarten.
2) Saxo, S. 817—821. Om dette Tog tie, som oven anfort, vore egne Sa-
gaer aldeles.
’) Fagrstinna, Cap. 273.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free