Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Magnus Erlingsssn.
vil jeg tak i bedre Mag og udforligere med eder, thi jeg kommer i Kong
Magnus’s og de ovrige norske Hsvdingers Erende." Derpaa kyssede han
Kongen paa Haanden, og gik tilbage til sit Skib. Ved den forste Sam
tale, han siden havde med Kongen, fik han dog hore saa mange Bebrej
delser af denne, at han mistvivlede om at tomme til Enighed med ham,
og anmodede Absalon gjennem Stephanus om at maatte drage bort i Fred.
Men Absalon forsikrede, at han kunde vccre lige saa tryg som om han var hjem
me, og dette beroligede ham. Han blev der nu en Stund, og fik ester
flere Samtaler og Forhandlinger med Kongen endelig siuttet Fred og For
lig til begge Parters Tilfredshed. Erling erklærede sig vistnok villig til
at erkjende Valdemar for Herre over Viken, som det tidligere havde
aftalt, men spurgte ham tillige, om han agtede at sende nogen dansk Mand
til Hovding derover i sit Navn, og erindrede dam om, hvad der var skeet
ved lignende Tilfcrlde i ecldre Tider, navnlig om hvorledes Harald Gorms
son i sin Tld vel havde erhvervet Kongemagten i Norge, men dog fundet det
raadeligst at bortforlene det til indfsdde Normirnd, fornemmelig til Haa
kon Jarl. Valdemar indrommede, at det ej var raadeligt at sende nogen
dansk Mand derben, ja fandt det endog usandsynligt, at nogen dansk Hov
ding vilde gaa til Norge og drages med et haardt og ulydigt Folk, i Ste
det for at have det godt bjemme. I saa Fald, meente Erling, var det rimeligt at
Kongen gjorde ham selv til Jarl, og at udvirke dette, tilstod han nu, var hans
Hovedhensigt med Nejsen til Danmark. Man havde ogsaa for, sagde ban,
havt Ercmpler paa. at norske Mamd havde begivet sig til Danmark og
faaet larlsnavn, nemlig Finn Arnesson og Haakon Ivarsson, bvilke begge
Sven Ulfsson, Valdemars Oldefader, havde uoncevnt til Jarler i Halland,
og han bavde nu vel faa megen Magt i Norge, som de. Hvis Kongen
vilde opfylde denne hans Betingelse, og forlene ham ved Viken, erklærede
han sig villig til at gaa ham tilhaande som hans Vasal, og rede til al
den Lenstjeneste, som dette Forhold medforte. For sin Son Magnus’s Sam
tykke kunde han naturligviis paa Forhaand indestaa. Flere underftottede
hans Forslag, og Valdemar gik tilsidst ind derpaa. Dog blev, som det
synes, Kong Magnus’s Samtykke indhentet, forend, den endelige Freds
slutning kom istand, da denne uden dette neppe kunde have nogen Guldighed.
Imidlertid opboldt Erling sig hos ValdeMar. Ester en enkelt Beret
ning skulde han have tilbragt hele Vintren hos ham, saavel som Wsbern
Snare i Norge, og Fredsslutningen ej verre kommen istand eller ratifi
ceret forend om Vaaren 1471. Sandsynligt er dette visselig ej, og det
omtales heller ikke andetsteds, men det modsiges heller ikke udtrykkeligt,
og Tidsregningen er ogsaa hos Saxo paa dette Sted noget forvirret,
l) Fagrstinna, Cap. 273. Kongesagaerne tale ej om noget Vinterophold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
