Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Magnus Erlingsssn.
der end kan siges om dets crldre historiske Berettigelse, fra Olaf den
helliges Tid ej lcrnger var paa sin Plads, og efter Magnus den Gode og
Harald Haardraades Krig maatte betragtes som begravet, for aldrig mere
at fremmanes, var dog atter kaldt tillive. Vel var det nu kun kortvarigt,
og Betingelserne kom ej engang til Udfsrclse, men de derpaa grundede
Fordringer undlode ej, som vi i det folgende ville see, i Tidens Lob at
medfore Ulemper. I sig selv gjorde det ingen Forandring i Norges ind
vortes Forhold, thi Erling, der nu styrede Viken som dansk Jarl, styrede
ogsaa det ovrige Norge som sin Son Magnus’s Formynder. Hans
Magt og Anseelse, heder det i en Saga, tiltog med hans Ophojelse i
Nang. Dette torde dog vcere tvivlsomt, thi en dansk larletitel kan dog
vel ikke have havt saa meget at betyde i Norge, i det mindste det nord
lige. Men det er et Sporgsmaal, om Erling ikke ogsaa har ladet sig
udncrvne til norsk Jarl, og det tidligere, end han blev dansk Jarl. Han
kaldes i det mindste i een Saga Jarl flere Aar for Fredsstutningen med
Danmark og da han som Fader og Formynder forskriv Magnus
ethvert af hans Skridt, vilde det da ogsaa kun have kostet ham et Ord at lade
sig udncrvne til Jarl, hvilken Vcrrdighed Magnus som Konge var fuldkom
men berettiget til at meddele.
5. Erlings Haardhed mod Harald Gilles Wt. Hans og Kong Magnus’s Vccsen
og Udseende.
Da Erling nu ikke lcrnger havde Danmark at frygte, men snarere
kunde vente sig Understøttelse af den mcrgtige Valdemar, vovede han og,
som det synes, med mindre Skaansomhed end forhen at virke for sit Dy
nastis Befcrstelse paa Tronen, idet han, som det udtrykkeligt siges, paa
alle Maader sogte at udrydde de Levninger, som endnu maatte vcrre til
bage af Harald Gilles Mt. Alle hans Skridt i saa Henseende rre neppe
opbevarede i Sagaerne, men hvad der fortcrlles, er tilstrækkeligt til at vise,
hvor haardt og skaansellsst han gik frem. Kong Sigurd Mund havde
efterladt en Datter, ved Navn Cecilia, der opfostredes paa Kongsgaar
!) Nemlig i Sturlungasagaen, hvor han allerede paa Haakon Herdebreids Tid,
strar efter Inges Fald og Magnus’s Ophojelse paa Tronen, kaldes „Er
ling Jarl." Dette kan nu vistnok hidrsre fra at Sagaen er nedskreven paa
en Tid, da man allerede var vant t4! at give Erling denne Titel, og saale
des af Skjedeslsshed overfsrte den paa en Tid, da han ej bar den, men en
saadan Forglemmelse er dog yderst sjelden i Sagaerne. Og besynder
ligt er det, at Saro slet ikke omtaler Erlings larletitel, der dog
maatte vare bekjendt i Danmark, naar Erling alene ifslge Valdemars Ud
nævnelse bar den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
