Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
St. Sunnivas Helligdom i Vergen,
stytte derhen fra Sello Kloster d. 31te August, og den 7de September
opstille i et stort Skriin over Hsjalteret, hoor de siden hoilede til 1531,
da Kirken blev nedbrudt Flytningen skyldes ncrrmest Biskop Pauls
Foranstaltninger, men da Erling og Kong Magnus havde deres meste
Tilhold i Bergen, er det ej usandsynligt, at ogsaa de have bidraget meget
dertil. Det anfores som et merkeligt Sammentræf, at Erkebiskop Tho
mas led sin Martyrdod samme Aar. Et Par Aar ester fik man og, som
man troede, see Prove paa St. Sunnivas undervirkende Krasl. Om Vin
tren 1172—73 blev nemlig Bergen hjemsogt af en stor Ildebrand, der
synes at have lagt den meste Deel af Byen i Aske. Men Ilden, siges
der, standsedes i sin Gang, da St. Sunnivas Skriin blev baaret imod
den 2),
Det er forben ncrvnt at der ogsaa ved Kastcllkirkm i Kongehelle
paa Eysteins Tid og maaskee ved hans Medvirkning stiftedes et Augusti
ner-Konvent, der trods den store Afstand mellem Tbrondhjem og Vi
ken blev lagt under Erkestolen i Nidaros. Naar dette Konvent
det saakaldte Kastelle Kloster oprettedes, angives ikke i Opskrif
terne, men det omtulrs noget fsr 1184, som om det da allerede hav
de bestaaet i nogen Tid Da man nu finder, at det ogsaa stod i et
vist Asbamgighedsfochold til Augustinerklosteret paa Ebelholt i Sjcrland
der var stiftet as den beromte St. Villjam, Biskop Absalons Ven, eller ret
tere i det Aar forflyttet derhen fra Wslilso, hvor Villjam fra 1165 var
’) Aaret angives til 1170 i Annalerne, i de Bartholinske Annaler (Langebek
Bcr. I. 341), og i Legenderne om St. Sunniva, aftrykte hos Langebek (IV,
S. 14 og S. 20), Paa sidst nceunte Sted ncrvnes Biskop Paal, samt Op
stillingsdageni den egentlige Flytningsdag, 31te August, ncrvnes i forskjell
lige Kalendarier. Derimod ncrvner Sturlunga Saga S. 116 Aaret 1172, og en
af Legenderne, der dog for Resten angiver Erkebiskop Thomas’s Passion til
samme Aar, Kong Magnus’s 14de Regjerings-Aar. Men her maa man, med
Langebek (S. 12) antage at er Skrivfejl for „Livs-Aar".
I Aaret 1 170 var nemlig Magnus netop 14 Aar gammel, og saa seent som
1 175 fandt dog ikke Flytningen Sted.
’) Annalerne, samt Sturlunga Saga, I. c. Udtrykket „Bergen brandt" vidner
om at Ildebranden maa have vceret betydelig.
2> 11. S. 939.
*) Se Brev fra Abbed Villjam til Prioren Laurentius og de ovrige Konvent
brsdre i Kongehelle (Langebek Bc,-. VI. 55, Liljegreen Dip!. I. 115), hvor
der tales om Kongernes Fejde; disse Konger kunde neppe vcere andre end
Magnus Erlingsssn og Sverre, og Brevet maa folgelig vcere strevet fsr
Magnus’s Fald 1184.
Denne Afhængighed stuttes deels af det nys ncevnte Brev, deels, og fornem
melig, af et Brev af 1403, hvor Konventet i Kastellklostret aflcegger Ebel
holts Abbed Lydighedslsfte (Langebek Bor. Vl. 176).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
