Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Magnus Erlingsssn.
Abbed, ligger den Slutning ikte saa fjernt, at Villjam ogsaa er Kastell-
Klostrets egentlige Stifter, og at dets Oprettelse er at ansee som den ferste
og eneste blivende Frugt af Vikens Afstaaelse til Danmark. Thi dermed
er der vel g.met til saaledes, at Erling skakke, som Vikens verdslige
Hsvoing, og Biskop Helge, Fredsmegleren, enten allerede under deres
Ophold i Danmark eller semre, ester Fredsslutningen, paa Kong Valde
mars eller Viskop Absalons Forlangende have asstaaet Kastellkirken i Kon
gehelle til en Afdeling Munke fra Mstilss, eller, hvis det fsrst stede efter
1176, fra Ebelholt. for ogsaa i Viken at oprette et Filialkloster, men at
dette Kloster senere, da Forbindelsen mellem Viken og Danmark oplostes,
blev lagt under Erkestolen i Nidaros, uden at dog derved dets aandelige
Forbindelse med Ebelholt ophsrte. Naar Kastelle Kloster indtraadte i
hiint besynderlige Uhnngigheds-Forhold til Nidaros Erkestol, ncrvnes ingen
steds; fsrst omkring 1300 heder det, at der tilkom Chorsbrsdrene i Ni
daros i Forening med Erkebiskoppen at vcrlge Priorerne i Elgeseters og
Kastelle Kloster, og at fsre Tilsyn med deres Ejendomme For den Sags
Skyld kan det altsaa gjerne verre at Overdragelsen ej fandt Sted for
end i Lobet af det 13de Aardundrede, da Borgerkrigene vare forbi, og
Erkebiskopperne i Nidaros ikke lcenger ssgte nogen Ststte hos danske
Prcrlater 2). Det bliver derfor hsjst tvivlsomt, om Erkebiskop Eystein
har havt nogen Deel i Klosterets fsrste Oprettelse, thi for saa vidt nogen
norsk Biskops Bistand dertil udfordredes, maatte der snarere veere Tale
om Viskoppen af Oslo, og hvis der allerede fra Erkebiskop Absalons og
hans Ven Abbed Nilljams Side var Spsrgsmaal om at stille det under den
norske Erkebistops Varetoegt. er der storst Sandsynligbrd for at denne
Erkebiskop var Erik, Eosteins Efterfslger, der, som vi i. det folgende ville
see, stod i det nsjeste Venskabsforhold med Absalon, og en Tidlang opholdt
sig hos bam. Det eneste, man med Sikkerhed veeo om dette Klosters Til
blivelsestid, er, at den maa falde mellem 1136, da Kastellkirken, med hvil
ken dengang intet Kloster var forbundet, plyndredes af Venderne, og
Schsnings Anhang til Domkirkens Beskrivelse 2!.’ Langes Klosterhistorie
S. 730.
2) Det maatte vel nemlig betragtes som en Forncermelse mod Adbeden i Ebel
holt og folgeligmod den danske Gejstlighed, hvis nogen norsk Erkebiskop, hiin
Abbed uadspurgt, havde ladet sig Raadigheden over Klostret overdrage. Der
for kan neppe Erkebiskop Eystein, og end mindre hans Efterfslger Erik, Ab
salons specielle Ben, have indladt sig paa noget saadant. En anden Sag er,
om Abbeden i Ebelholt selv har stillet Klostret under den norste Erkebistops
Beskyttelse, og da maa man, som det ovenfor i Terten er steet, ncermest
tcenke paa Erkebiskop Erik. Eystein stod mere i Forbindelse med England
og ssgte sin Ststte der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>