- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
52

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52 Magnus Erlingessn,
Kong Magnus tragtede efter at udrydde Kongeslægten i Norge, drog hun
med sin Mand til Fceroerne, hoor Sverre blev opfod og holdt i Skole
hos Biskoppen." Ifolge denne Fremstilling skulde Sverre vcere fod i
Norge, og for Moderens Giftermaal med Unas. Endelig er der endnu
paa Færoerne opbevaret et Sagn om alt dettes, hvis Indhold i Kort
hed er folgende- „Kong Sigurd havde i nogle Aar en Pige ved Navn
Gunnhild i sin Tjeneste som Maddeigje (Madlaverfte), der altid fulgte ham
paa hans Neiser mellem Throndhjem og Bergen. Hun var af anseet,
ftjont ikte hoj Vyrd, sterk og rask, ikke smuk, men Kongen havde dog et
godt Oje til hende. Ved Sigurds Hird var der enVaabensmed fra Fcer
oerne ved Navn Une. Han bejlede til Gunnhild, som i Forstnmgen gav
ham Afslag, da han ikke var rig nok. Imidlertid sogte Kongen med Held
at vinde hendes Gunst, og hun var allerede frugtsommelig, da der om Som
meren kom en pavelig Legat for at mergle mellem Kongerne. Da han fik
hore, at Sigurd allerede havde een uegte Son, og maaftee flere, bebrejdede
han ham hans udsvævende Levnet og truede ham med Pavens Ban, hvis han
ikke afstod derfra. Kongen beklagede sig for Gunnhild, og sagde at han
nu, saa nodig han vilde, maatte lade sine Born drcrbe. Gunnhild blev me
get bekymret og besluttede at flygte fra Landet, for at frelse det Barn,
hun skulde fode. Ved at anstille sig syg slap hun fra at ledsage Hirden
til Throndhjem, hvorhen Kongen begav sig, og med et Skib, der
tilhsrte hendes Broder, en Handelsmand, flygtede hun forklcrdt som
en fattig og ringe Kvinde over til Fceroerne, hvor hun tog Tjeneste som
Budeigje, paa Bistopsgaarde’l. Henimod Juul fodte hun ial Hem
melighed hos et Par gamle Folk, der boede i Nærheden, en Son, som
hun kaldte Sverre, -og som hun for det forste lod blive hos dem. Den
folgende Vaar ankom et Skib, hvorftaa hendes forrige Bejler Nne var
ombord; hans Hensigt var at besoge sin Broder, Presten Noe, der var
Kapellan hos den gamle, sengeliggende Biskop Matthias, maaftee og at
efterspore Gunnhild. Af Frygt for at han maaftee kunde vare sendt af
Kongen for at drcrbe Barnet, skjulte hun det i en Hule oppe i Fjeldet, der
endnu kaldes Sverres Hule, og her bessgte hun-det dagligt, for at give
det Ncrring. Une, der opholdt sig hos sin Broder, og havde fortalt ham
de vigtigste Nyheder, nemlig at Landet havde faaet sin egen Erkebiskop og
Kongernes indbyrdes Avmdsyge, gjenkjendte hende, uagtet hendes Forklæd
ning, efter nogen Tids Forlob, og bejlede til hende paany, men hun
gav ham fremdeles Afslag. Da lyttedes det ham at udspejde hendes Van
dringer og opdage Barnet; paa det Vilkaar, at hun vilde egte ham, lovede
l) Sagnet meddeles fuldstændigt i Antikvarisk Tidsskrift 4849—51, S. 155.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free