Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
1 152— l 174. Sverre Sigurdsssns Ungdom.
skal jeg ogsaa strcebe at faa den, hvad det end koster mig ; Livet er mig
ikke mere nogen Glcrde uden den, og derfor vil jeg vove Livet for den.
Biskoppen fandt denne Forhaabning dumdristig, og sagde at det lige saa
lidet vilde lykkes for ham, som for hans Broder der var drcrbt af Erling,
som nu havde ladet sin Son Magnus krone til Norges Konge. Men
Sverre svarede: „fuldt ve! raader Gud for Lykken, Mistrost er Foragt for
ham". Biskoppen bebrejdede Gunnhild, at hun havde holdt dette saa lange
hemmeligt, men hun svarede! „saa lange der levede een, der var Kronen nar
mere end min Son, vilde jeg ikke «åbenbare det for ham, men nu seer jeg,
at den, der ej er Kronen saa ncrr som han vover at stride mod Kong
Magnus. Derfor maa min Son vide sin Net, og Gud raader da for, om
han kan naa den!"
At Sverre opdroges til at blive Prest, er utvivlsomt saavel deraf at
alle Sagn og ovrige Beretninger stemme overeens i dette Udsagn, som og
saa af de Beviis, han selv ved flere Lejligheder gav paa, ej alene at besidde
gejstlig Lcerdom, men endog at have tilegnet sig den i hojere Grad og
med bedre Skjon paa at anvende den, end der blandt den lavere Gejstlig
bed paa de Tider kan have vcrrct scrdvanligt Derimod er det neppe
saa sikkert, at han blev indviet til Prest. Det siges vel i den forste Sa
gaberetning, og hans Fiender behagede, sig i at kalde ham „Sverre Prest,"
ligesom Gejstligheden siden for den pavelige Legat, der i 1194 var i Norge,
anforte hans Prestevcrrdighed som en af Hovedgrundene, hvorfor han ej
maatte krones-, endelig omtales det baade afSaro og nogle engelske Forfat
tere "). Men underligt nok er det, at Pave Innocentius 111 i de Buller, han
siden udstedte mod ham, og hvori han overvælder ham med allehaande Bebrej
delser, dog ikke med Bestemthed siger at han havde varet Prest, men kun
ytrer at „man havde berettet ham" at Sverre havde bekla’dt et gejstligt Em
Her sigtes vel til Sigurd Markusfostre.
Dette maa vcere Olaf Ugceva, hvilket ogsaa passer med Tidsregningen: den
ne Samtale stulde nemlig have fundet Sted, da Sverre var 15 Aar gam
mel, altsaa 1167.
’) Dette sees deels af hans Saga, deels ogsaa af det merkelige Stridsskrift
mod Gejstligheden, hvorom der nedenfor vil blive talt, og som imrmest maa
skyldes ham.
) Saxo, S< 894.
2) Den ene er Villiam af Newbury, der ytrer sig meget siendligt imod ham
(11. 6). Han kalder ham „den berygtede Prest Sverre", med Tilnavn Bir
kebein og siger, at han en Tidlang havde gjort kirkelig Tjeneste, fsrend han
fremstod som Kronprcetendent. Den anden er Roger Hoveden, der oftere
kalder ham d. e. Prest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
