- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
60

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60 Maqnus Erlingsssn.
me Vand. Han gjorde saa, og da han var færdig, kom cn Mand lobende
ind i al Hast og sagde at man snarest muligt skulde gribe til Vaaben, da
Kongens Fiender stode udenfor Doren. Kongen sagde at det havde ingen
Fare og at man skulde tage sine Hugvaaben og gaa ud mod dem’ selv
vilde ban beskytte dem alle med sit Skiold. De Mode, hvorpaa Kongen
tog sit Sverd og rakte det til hiin unge Mand, Sverre, idet han tillige
gav ham sit Mette, med de Ord: modtag dette Merke, Herre, og vid,
at du herefter stedse stal bcrredrt. Det forekom ham som om han modtog
Merket, dog ikke uden en vis Ncedsel, medens Kongen tog sit Skjold, og
alle gik skyndsomt ud gjennem en i det mindste’ 60 Favne lang Gang foran
Doren. Inde i Huset tyktes det ham. at han bar Merket scrnket; da de
kom frem i Doren og skulde gaa ud, kom 7 vcrbnedr Mcrnd imod dem
og vilde hugge Merkesmanden, men Kongen stillede sig foran bam med
sit Skjold og beskyttede ham. Da kom de ud paa en vid og aaben Slette,
hvor Merkesmanden hcovede Merket og bar det imod Kong Magnus’s og
Erling Jarls Fylking, der strar veg tilbage. Strax efter vaagnede han
og forundrede sig over Drommen, der dog ej var ham übehagelig. Han
stal kun have fortalt den til et Par Venner, der skulle have fortolket den
saaledes som det siden gik i Opfyldelse. Under de Bekymringer, der op
stode i bans Sind. efterat han havde erfaret sin sande Herkomst, randt nu,
heder det i Sagaen, disse Drsmme ham i Hu. opretholdt hans Mod og
styrkede ham i hans Beslutning, at forsoge sin Lykke og havde sin Net.
Han ben’dede sig derfor til Nejsen, hvilken ogsaa Biskop Noe nu ikke lan
ger modsatte sig, men raadede ham, forst at henvende sig til ErkebistoPpen,
og aabenbare ham sin vanskelige Stilling. Ifolge det fcrroiste Sagn af
sejlede Sverre med et Kjobmandsskib, men blev ved Uvejr dreven tilbage
til Havnen Vaag paa Suders, hvor Skibet maatte istandsattes; han
vendte imidlertid tilbage til Bistopsgaarden, men blev modtagen med Kulde
fordi denne Venderejse udlagdes som et Degn paa. at han ej havde Lykken
med sig. Men et Par Dage derefter var Skibet atter sejlklart, han drog
paany afsted, og kom denne Gang heldigt over til Norge ’).
10. Sverres Omflakken i Norge, Gautland og Vermeland.
Der ncrvnes intet om, i ’ hvilken norsk Havn Sverre landede, men
det antydes kun, at det var etsteds i den sydlige Deel af Landet.
Om Tiden, naar han kom, hersker der nogen Tvivl, idet de is
landske Annaler angive 1174, Sagaen derimod kun siger, han kom til
’) Sverres Saga Cap i, 2, 5. Antikvarisk Tidskrift !. c.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free