Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Magnus Grlingsssn.
op til Soknedalen. Her modte ham den behagelige Efterretning, at 80
vel bevcebnede Mcrnd fra Thelemarken, anfsrte af en Hovding ved Navn
Nuut, allerede vare komne over Fjeldet ifolge de Breve og Opfordringer,
han fra Vermeland havde ladet udgaa. Glad ilede han dem derfor imsde
og forenede sig med dem oppe i Rennebu. Hans Styrke udgjorde nu 200
Mand, og han torde vove noget mere end forhen. Han tog derfor atter Vejen
mod Vyen, dog ej som det synes, gjennem Dalen, men over Skoven gjennem Ho
landet, thi han kom ned paa Vestsiden afGaul-Glven ved Gaulosen, hvor han lod
sine Folk scrtte over Elven paa Eker. De forste 20 Mand, der kom over,
sendte han under Anfsrsel af den med Egnen vel bekjendte lon Ketling fra Salt
nes i) op over Byaasen for at spejde. De msdte en Flok af 7 Mcend,
der var udsendte fra Vyen i samme Grende, drcebte fem af dem og fan
gede een, den syvende undkom til Byen, og berettede at Virkebeinerne ncrr
mede sig. Hovdingerne rykkede strar ud imod dem med sine Tropper, nu
Msom for, over 1400 Mand, og efter Ivar Hortes Naad bleve over 800
af disse stillede i Vaghold under en Gard, for at falde Virkebeinerne i
Nyggen, medens Angrebet stede med de ovrige 600. Deres Hovedbanner
var St. Olafs Merke, som de havde vovet at tage ud af Kirken, uagtet
de, som det i Sagaen heder, kun vare Lendermcend og Vsnder. Sverre
fylkede sine faa Mcrnd imod de sexhundrede, og stillede Vueskytterne sam
men. Da, heder det, benyttede Enhver sine Vaaben godt, og dette maa
enten Sverres Mcrnd have gjort i en ualmindelig Grad, eller deres Stil
ling have vceret overmande vel valgt, eller Lendermcendenes Tropper have
vceret mere end almindeligt daarlige, thi da Birkebeinernes Pile flsj hvi
nende over Hovedet paa dem, der stode i Baghold, bleve de saa forfcrrdede
at de toge Flugten, og de andre, som saa det, fulgte deres Erempel, trods
deres store Overmagt. Den, som bar Sl. Olafs Merke, satte afsted i
saadan Fart, at han ikke engang kunde faa standset sin Hest, men red to
Mcrnd over, saa at den ene opgav Aanden, den anden blev Krsbling for
sin Livstid; han selv faldt af, og Virkebeinerne erobrede Merket. Ivar
Selke og Ivar Gjavvaldsson faldt med 120 Mand. Erik Arnesssn blev
fangen, de ovrige Hovdinger flygtede hver til sin Kant. Med St. Olafs
Merke i Spidsen droge nu Virkebeinerne ind i Byen, hvor der ej lcenger
var Tale om nogen Modstand, og hvor Sverre højtideligt takkede den hel
lige Jomfru Maria og St. Olaf for den uventede Sejr. Det er i sig
selv saa übegribeligt, at Sverre med sine 200 usvede og daarligt bevceb
nede Folk skulde kunne jage 14Z0 Vymcrnd paa Flugten, at man
ncesten skulde formode et Overlcrg fra disses Side, da de jo ikke
i) Der staar i eet Haandstrift „lon Gunnarsssn", i andre „lon Gudrunsson
af Sannes," eller „af Sand." Det er tydelig <,. t her menes „lon Gud
runsssn af Saltnes," en af de ovenfor, S. 47 omtalte Saltnesgutter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
