- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
77

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77
1-177. Sverre spiller Mester paa Oplandene.
Valdres, maatte underkaste sig, og vare for øjeblikket i hans Vold’). Den
ne Underlcrggelse, som den kaldes, kunde dog ikte i sig selv have stort at
betyde. Den bestod kun deri, at Vonderne, hvor han kom med sin Flok,
for at undgaa Übehageligheder erkjendte ham for Konge og vedtoge at ud
rede til ham en vis ydelse i Penge eller Penges Veerd, og at ban imid
lertid benyttede sig af Kongsgaardene fom sin retmæssige Ejendom. Men
dette var ogsaa alt. thi hans Flok var for liden til at ban kunde forblive
lcrnge paa et Sted, end sige efterlade nogen Afdeling for at holde et
Landskab besat, og nåar han da var borte, blev alt igjen som det var
fsr. Imidlertid var hans Fremgang unegtclig meget stor i Forhold til
hans faa Stridskræfter, og man indsaa at den ncrsten ene og alene skyld
tes hans overlegne Klogskab. Derved vandt ban manges Tillid og Beun
dring, og der samlede sig flere under hans Banner, faa at Flokken nu ud
gjorde 360 Mand. Men ogsaa dette var visselig en liden Haandfuld
Folk til at udfsre et saa stort Verk, som det, han havde fore, og Krigen
kunde derfor endnu en Tidlang kun beståa i Strejftog og lilmarscher,
som hidindtil
15. Sverres og Birkebcinernes mojsommclige og farefulde Tog til Vors,
og tilbage igjen.
De Lendermcrnd, der toge Flugten paa Saastad, begave sig til Orm
Kongsbroder, der vel imidlertid forberedede sig til et nyt Tog mod
Sverre. Men kort efter kom Kong Magnus og Erling Jarl selv
til Vlken, og da de her fik hore, hvorledes Virkebeinerne spillede Mester
») I Sagaen ncevnes udtrykkeligt østerdalene. Dog menes vel her neermest til
Elverum, der selv er saa godt som en Deel af Hedemarken. Valders omta
les ej paa dette Sted, men det heder strar nedenfor, at han ved Tilbage
komsten tog Vejtster paa sine Gaarde i Balders.
°) Sverres Saga Cap. 17. Det er en Omstcendighed, der ej bor oversees, at
da Beretningen i Sverres Saga gjor ham til sin Hovedperson, medens
Magnus Erlingsssns Saga derimod lader Alt dreje sig om denne, antager
ogsaa Fortællingen ved det Punkt, hvor Magnus Erlingssons Saga slutter
og Snerres begynder, en forskjellig Charakteer. Der dvales nu mere ved
Birkebeinernes Vandringer og Mventyr, medens de’forhen kun omtaltes i
Korthed, og paa den anden Side ncrvnes der ej synderligt om Magnus og
Erling, uden naar de komme i Bererelse med Sverre og Virkebeinerne.
Det maa ellers ansees vist, at der maa kunne have vceret ligesaa meget
at fort«lle om Birkebeinernes fsrste toaarige Ophold i Viken og deres Feerd til
Throndhjem under Eystein, som om deres senere Vandringer under Sverre, men
alt affærdiges med muligste Korthed. Dette maa nsdvendigviis udsve en
Indflydelse paa alle senere derpaa byggede Fremstillinger, da der nu ej lan
ger gives Kilder, hvoraf det Manglende kan udfyldes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free