- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
78

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Magnus Erlingssem.
paa Oplandene, trak de strax Stridskrcrfter til sig fra hele Viken, for at
drage imod dem. DenHcer, de saaledes fik fanllet, var saa stor, at Sverre ved Ef
terretningen derom ikke lcrnger vovede paa Oplandene, men beslut
tede at benytte sig af Kongens og Jarlens Fraværelse fra Bergen, for
over Sogn at drage derhen. Han ,tog da rimeligviis den sædvanlige Vej
over Vardal, Land og Valdres, for derfra at gaa over Fillefjeld til Lcer
dalen. Dog er det meget muligt-at han ej holdt sig til Dalene, men fom
scedvanligt til Fjeldene for at komme desto hurtigere og mere übemerket frem.
Der tales ikke om at han msdte nogen Modstand, forend han kom ned af
Fillefjeld til Lcrrdalen. Her var Rygtet og Budfendinger fra hans Fien
der komne ham i Forkjobet, og en stor Hob havde samlet sig for at sperre
ham Vejen. De havde lejret sig paa et Sted, hvor Vejen kun var eu
smal Sti. med den fossende Elv paa den ene og bratte Flougbjerg paa
den anden. Over Elven var det umuligt at komme, og paa Vejen selv
kunde man blot gaa een for een; langs med den. oppe paa Fjeldkammen,
sad Bonderne med en Mcrngde Steen og Tomnier. for at slippe det ned
over Birkebeinerne, naar de kom forbi Sverre tabte dog ikke Modet
ved at ste disfe frygtelige Forberedelser, men sagde til sine Folk, at han
nok skulde finde paa et Raad, opsogte selv, med nogle flere, et Sted, hvor
Fjeldet kunde bestiges, og kom saaledes uforvarende bag paa Bonderne,
som strax toge Flugten, forfulgte af Birkebeinerne, der endog dræbte nogle
af dem. Nu foor han, uden at stode paa videre Hindringer, ned igjennem
hele Dalen lige til wrdalsoren "). Herfra tcrnkte han paa sædvan
lig Viis at tage Sovejen. Men om Morgenen vidste de ikke Ord
af, forend Asser Vilse, den samme Hovding paa Hadeland, hois
Gaard de havde plyndret, kom farende med 25 Fartojer. Birkebeinerne
grebe strax til Vaaben og hindrede ham vel, trods hans Overmagt, fra
at komme i Land, men Sverre indfaa dog Umuligheden af at kunne faa
det nodvendige Antal Fartojer, eller at fortscette Vejen til Sos, siden man
overalt ud efter Fjorden havde faaet Nys om at han var i Vente. Han
besluttede derfor at tage den mojsommelige Vej over Fjeldene fra Lårda
len lige ned til Vors, saa vovelig en faadan Fcerd end var paa denne Tid
af Aaret, thi Vinterdag (14 Oktbr.) var allerede omme, og man kunde
hvert Ojeblik vente stort Snesald. Vejen gaar fra Grote lidt ovenfor
’) Munlye (Aalls Snorre 111. S. 15) antager, som det synes med Rette, at
dette Sted er at soge paa den gamle Vej omkring den saakaldte ..Klanten"
mellem Borgunds Kirke og Husum. Sverre har da sandsynligmis besteget
Fjeldet, hvor Vejen nu gaar op fra Kirkevolden til det overste af Vindhellen.
2) Lcerdalssren ncevnes ikke udtrykkeligt, men da der tales om „selve Havnen,"
hvor Birkebeinerne hindrede Fienden fra at. lande, kan der ej vccre Spers
maal om noget andet Sted.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free