Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Magnus Erlingsssn.
hvilede ud og tog Vejtfter paa Kongsgaardene. Saaledes var da omsider
dette Tog, det møjsommeligste og farefuldeste, Sverre nogensinde gjorde,
tilendebragt, Men det havde kostet ham meget, thi foruden Tabet af hine
30 Mand, der for hans lille Skare maatte vcrre meget fsleligt, havde
Birkebeincrne ogsaa mistet ikke mindre end 140 Heste med forgyldte Sad
ler, og en heel Deel gode Vaaben, Klceder og andre Kostbarheder ’).
16. Svern’s Tilhold paa Oplandene, og Tog til Mrmcland.
Fra Valdres drog Sverre op til Gudbrandsdalen, hvor der paa
Kongsgaarden Steig berededes ham og hans Mcrnd en fjorten Dages
Vejtste. Men imidlertid fik han hsre at tolv Bondcr paa Hedemarken,
eller egentlig fra Hamar og dens nccrmeste Omegn, ivrige Tilhængere af
Kong Magnus, havde forenet sig om at opstille hver en Skare af 120
Mand imod ham. Da Sverre ikke havde nogen Lyst til at blive indestcrngt
i Dalen, hvilket vilde stee, hvis de besatte Indgangen dertil, besluttede han
at forekomme dem, og stvndte sig derfor sydefter, hurtigere end Rygtet kun
de ile foran ham. Da ban kom i Ncrrheden af den Gaard, hvor en vis Thor
grim, der var Hovedmanden for de forbundne Bonder og Anslagets Op
havsmand, boede, listede han sig, selv femte, ved Nattetid derhen, og kom
saa uventet, at Thorgrim, uagtet han havde 8 Huuskarle hjemme paa
5) Sverres Saga Eap. 18, 19, 20. Der er ct temmelig udbredt Sagn om
den saakaldte Sverressti, som Sverre paa et Tog i disse Egne selv siulde
have ladet bane langs en brat Fjeldside. Man har almindeligviis antaget
Toget for at vccre dette. Sagaen ncevner imidlertid ikke et Ord om noget
saadant, og der synes heller ikke rimeligviis at kunne vo?re Sporgsmaal om
nogen fast Vej langs Klippen ved Vintertide, naar Sneen faldt i uhyre
Masser. Sandsynligere er det derfor, hvis et saadant Arbejde af ham vir
kelig er foretaget, at det siede ved hans anden Fart over Raudafjeldet, altsaa
gjennem Runddalen, omtrent midt i Septb. 1198, se nedenfor, siden han, som
Sagaen siger, havde ~megen Msje" (mikit ei’vidi); og siden det nu, efter de
nyere Karter, viser sig, at Vejen over Raudeggen til Kaardalen og Aurland,
hvorhen Sverre da begav sig, under alle Omstomdigheder maa have gaaet
gjennem Runddalen. Men det lader nersten til, at man i Sogn og Vors
har henfsrt fiere gamle, paa Klippesider banede, Veje til Sverre, og kaldte
dem alle Sverresstier. Pontoppidan omtaler saaledes i sin Norges Naturh. I. 93
en gammel, paa lerntapper hvilende Klippevej ved Ncerofjorden som om
den var banet af Sverre, og ved Gaarben nedre Klove i Runddalen, om
trent 11/ g Miil ovenfor Vossevangen, hvor Dalen kniber sammen til en smal
Revne, vises ligeledes „Kongsstien" eller Kong Sverres Sti, hvorhos der
halvanden Miils Vej ostenfor skal vcere en liden Sidedal,, kaldet Sverreda
len, som maaskee kunde have faaet Navn efter Sverre (se Munthe i Aalls
Snorre 111. S. 15). Et saa svwvende og usikert Sagn bliver dog hsjst
mistænkeligt, og torde for en stor Deel vcere opkommet i senere Tider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
