- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
94

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94 Magnus Erlingsssn.
Sydsiden af Tyrifjorden, enten i den sstlige Deel af Modum, eller den
nordostlige Deel af Sylling, medens Magnus nerrmede sig sondenfra, gjen
nem Lider. Birkebeinerne stevnede frem langs Holsfjorden, indlil de kom
til Broen ved Hirta (Hyrte i Sylling); her fik de hore. at Kong
Magnus ikke var langt borte. Sverre lod dem lcegge sig iet Krat ncrr
ved Broen, for her at oppebie Fienden ’). Magnus og Orm Kongs
broder havde ligeledes af deres Kundstabsmcend erfaret at Birkebeinerne
vare i Ncerheden, og ilede dem imsde. Da de kom til Broen, gik Mag
nus strax over med sit Merke i Spidsen, derncrst Orm Kongsbrooer.
Birkebeinerne ventede, indtil endeel af Magnus’s Tropper havde passeret
Broen. Da brode de frem af deres Baghold, og gjorde el saa heftigt
Angreb, at Magnus og Orm efter en kort Kamp, og med betydeligt Fol
ketab maalte fly tilbage over Broen, begge saarede. Efterat derpaa
begge Hcrre en Tidlang havde verlet Skud med hinanden tvers over Aaen,
drog hver sin Vej: Magnus tilbage til Tunsberg, og Sverre nordefter.
At forfolge Magnus kunde der ej vcrre at tcrnke paa, saa stor Overmagt som
han havde, men det var allerede store Ting, at Birkebeinerne trods denne
Overmagt havde kunnet tilfoje ham et foleligt Tab. Sverre tog Vejen
til Raumarike 2), og derfra gjennem de svre Grcrndse-Egne til Ljodhuus
i Vestergautland, medens Magnus fra Tunsberg sejlede ossovcr, og ned til
Kongehelle, Da Sverre Horte, at han var der, forsogte han et uventet
Overfald paa ham. I den Fegtning, som herved opstod, faldt der just
ikke mange Folk, men Sverre fik dog erobret og opbrændt endeel as Magnus’s
Skibe, medens han med de svrige flygtede ned ad Elven. Han tog siden
Vejen nordefter ind til Oslo, og sad der en Tidlang, idet han jevnlig sendte
Kundstabsmcrnd lige til Elven. Men Sverre underlagde sig de sydostlige
Syster af Viken, og tog Skat deraf. Altsaa holdt nu begge Konger
til i Viken, og hcevede Skatter, hver paa sin Kant, medens deres Mamd
hyppigt overfaldt hinanden. Blandt andet hcrndte det sig engang, da Sverre
opholdt sig i Saurbygden "), at han selv en morkNat med sex Mand drog
ud for at spejde i en nærliggende Skov, medens en af Kong Magnus’s
Hovdlnger var dragen ud med 50 Mand, for at forssge om han kunde
faa overrumplet og drcrbt nogle af Sverres Folk syd i Heredet. De kom
til den samme Skov, og Sverre Horte dem komme ridende; de vare be
stjenkede, snakkede en heel Deel og ventede sig ingen Fare. Vejen gjen
l) Ved Hyrte er der en ikke uanseelig Elv, der falder ud i Holsfjorden. Det
er Broen over denne Elv, hvortil der her sigtes.
2) Sandfynligviis over Modum, Ringerike og Hadeland,
Saurbygden eller Ssrbygden, nu bestaaende af Krokstads, Hede og Sanne
Sogne, nordsstligt i Baahuuslehn mod Valbchered.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free