Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Magnus Erlingsssn.
Skibe. De ncermere Omstcendigheder herved omtales ej, lige saa lidt som det
forterlles, om Sverre tilbragte Vintren i Byen eller andetsteds i
delagen. Man erfarer kun, at ban forblev Vintren over i det Thrond
hjemste, og var det i Byen, som man ncrlten maa formode, maa dette be
tragtes som el umiskjendeligt Tegn paa, at bans Anseelse atter havde hcr
vet sig, og i smr Fald alene formedelst Sejrvindingerne i Viken, Men
rigtignok var heller ikke Erkebiskop Eystein paa denne Tid i Nidaros.
Han havde begivet sig til Erling Jarl, ltgesom og Kong Magnus og Orm
Kongsbroder fra deres Kant, og de samkde en stor Hcrr og Flaade. for
med den om Vaaren (1179) at drage mod Sverre. Denne sejlede med
sine Mcend ud af Fjorden, forbi Nordmsre, Raumsdal og Ssndmsre, idet
han holdt udenskM’s, efter som han kom lcenger sOpaa, Men da han narmede
sig Stadland, kom Kongen og Jarlen med hele deres Flaade sejlende imod
ham. Der var tillige Erkebiskoppen, Orm Kongsbroder, og en Mcrngde
Lendermcrnd; de havde store Skibe og en vceldig Hcer. Ved Synet af denne
Overmagt lod Sverre styre ud til Havs, men den fiendtlige Flaade fulgte
efter, baade for Sejl og Aarer, saa hurtigt ffee kunde, og kom efterhaan
den ncermere og ncermere. Erling Jarls Skib var det forreste; da ban
var kommen Sverres bagerste Skib saa ncrr, at man kunde sre Folkene om
bord, lagde han bi, for at oppebie de ovrige, og da disse vare komne til,
ordnede han dem til Angreb, opeggede sine Folk, og bad dem vel at min
des al den Skade, Birkebemerne havde tilfojet dem i Nan og Manddrab.
Ingen, sagde han, skulde underslåa sig at give Birkebemerne Grid, dog
snstede han helst at faa Sverre levende i sin Vold. Dette sagde alle ja til, og
fortsatte derp>m Jagten. Sverre, som saa, at Magnus’s Skibe vare langt
bedre Sejlere end hans, og mere og mere halede ind paa ham, blev ilde
til Mode, tbi her var ingen Udsigt til at slippe bort, uden ncrsten ved et
Underverk. Men han faldt paa Knce i Bon, gjorde wfter til St. Olaf,
om han vilde redde ham af denne Mod, og talte mange fagre Ord for
sine Mcend. Og se, der lagde sig en Taage over Soen. saa tyk, at man
ej kunde see fra Skib til Skib. For Jarlen og Kongen var der da intet
andet at gjore, end at vende Stavnen og dreje ind .under Laud, men Jar
len sagde eergerlig! „saaledes gik det ikke den Tid, Lykken var med os."
Flaaden samledes ved Herp. Dagen efter spurte de til Birkebemerne,
at to af deres Skibe bavde, gaaet gjennem Sundet (Bredsund), og stevnet
ind i Fjorden. Da forfamlede Jarlen Hovdingerne til Krigsraad, og sag
de, at da man nu ikke vidste, hvor Birkebemerne vare, om de havde sogt
mod Nord eller Syd, var der ikke andet for, end at vcere belavet paa at
tage imod dem paa begge Kanter! han vilde derfor, at Erkebiskoppen og Orm
Kongsbroder med flere Lendermcrnd og Skibsstm«->.> snm han
skulde gaa til Bergen for at vare ved Haunden Paa den Kant, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
