- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
106

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 Magnus Erlingsssn.
ner, nemlig Kong Haakon og Kong Eystein, hvilke begge han fcrldte fra
Riget, og derimod forsvarede Kong Magnus i Besiddelsen deraf, uden
bedre Ret, end Inu hore. Vi skulle derhos bede for alle de Mcends
Sjcele, der ere komne af Dage i denne uretfcerdige Strid, baade nu og
for; bede Gud, at han tilgiver dem alle dens Synder, og er deres Sjcrle
naadig. Jeg vil ogsaa for Guds Skyld tilgive dem alt det Onde, de
have gjort mod mig. Enhver gjsre nu, som han finder for godt, og som
han tror meest gavnligt baade for sig, og for de Afdode, der bleve saa
bradt kaldte derfra, at de hverken fik Tjeneste eller Skrift, og mindre for
beredte og med sterre Grumhed i deres Hu, end de nu selv monne onste. Heller
vil jeg indestaa Edcr for at alt, hvad I nu gjore for deres Sjcele, stal vorde
Eder til stor Hjelp og fuldkommen Mistund, end at man stal vcere enig
om, at de ingen Forbsnner behove". Efter denne Indledning, der, saa for
nuftig den end i sig selv var, dog heelt igjcnnem var holdt i en saa dril
lende og ironisk Tone, at den snarere maatte scette ondt Blod, end for
milde Gemytterne, ej at tale om den aabenbare Fordrejelse af Sandheden,
han tillod sig ved at omtale Erling Jarls Forhold til Haakon Herdebreid
og System Meyla, slog han ind i en mere forsonlig og beroligende Tone.
Efter den sædvanlige Skik, naar der holdtes Tale ved fornemme Mcends
Grav, takkede han nemlig de tilstedeværende Prester for deres Saug og
vakre Ord ved Graven, og hele den forsamlede Almue for deres Bonner,
ligesom han og opmuntrede hver iscrr til at serge saa omhyggeligt, han
Vilde eller formanede, for sine Venners, Frccnders eller Paarorendes lor
defcerd, tilfojende, at var der nogen af de Faldne, for hvem ingen meldte
sig tll at vise dem den sidste 3Ere, skulde han selv skaffe Folt dertil.
Han endte sin Tale snaleoes, at den vandt Alles, Behag, og mange
ytrede lydeligt deres Bifald.
Med Erling faldt Sverres mcrgtigste Modstander i Norge, og fta
den Tid af, siger ogsaa Sagaen, vorede hans Magt saaledes, at der ikke
fandtes nogen i hele Riget, der negtede ham Kongetltel, uden Magnus
selv og dennes Mcend. Forhen havde ogsaa „Birkebeiner" vcrret et Spot
,tenavn! nu derimod blev det et Hædersnavn, hvoraf, de, som bare det, selv
vare stolle. Man kunde nu ogsaa see Folk, der forhen kun havde
ringe Arbejdsmand, ja endog Nansmccnd og Landstrygere, men efter at have
tjent i Sverres Hcrr og, tilkjcempet ham Sejren, gik stolt omkring i
Skrud og Skarlagen og med gode Vaaben, der sorhen havde prydet Mag
nus’s Hiromcend. Og de, som for havde seet dem i deres ringe og daar
lige’Forfatning, fandt det nu raadeligst at lade som om de ej kjendte dem
l) Ved „Tjeneste" (UonoLw) forstaaes her helr uen i nacholiciSmen drugelige
Beredelse til Dsden, navnlig den sidste Olje,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free