Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
1 180. Slag paa Ilevollcne.
Flsj. der vendte mod Soen, fordi han dnr lige over for sig saa et stort
og prægtigt Merke, som ban troede var Sverres eget. Delte Merle til
horte dog kun Gudlaug Stallare, som Sverre lavde ladet tage der
tilligemed Bum.rndene, Folkrne fra Omegnen, og Ledingstropperne, Selv
deriniod tral Svcrre sig inid sit Merle og sine Mcrnd ovenoin langs med
Bjerget, hvor en Deel af Magnus’s Mamd vare blevne tilbage, og bvor
han ventede den hidsigste Kamp, Magnus havde ogsaa sat Nikolas Ar
nesson med en vendelig Trop lil at falde Virkebeinerne i Ztyggen under
Slaget, men Sverre, der ej saa let lod sig overraske, sendte en af sine
paalideligste Hovdinger, Ulf af Lauvncs mod bam med en Deel
Folk. Derved hindredes Nikolas fra at yde Magnus nogen Hjelp.
Forend Slaget begvndte, boldt Sverre, som sædvanligt, en Opmun
tringstale for sine Fell. „Her," sagte ban, „er en stor Herr og vakkert
Folk kommet sammen, mrn enda vistr det sig, at vi bave betydelig Overmagt
at kj.rmpe imod, tbi over hele Sulten staa Kong Magnus’s Fyllinger
mch forgyldte Vaaben og dyrebare Kloder! det var et godt Stukke Ar
beide, hvis I kunde berre brgge Dele til Byen i Kveld. I see nu, gode
Halse, at der er to Ting at va’lge i nellcm, enten at tilkjermpr os Sejren,
eller at do med LEre. Det er ikke stm om man viste Eder i Skoven
til at hugge Tommer, thi nu skulle I maale Hugg med Kong Magnus’s
Lendermernd, ug det er ingen Skam paa een Gang at modtage og give store
Hugg i her passe Skaldims Ord!
Ej som nåar Kull, ved kloves
Karlen hugger paa Jarlen.
Saa sagde og Bonden, da han fulgte sin Son ombord paa Krigsskib, og
gav ham gode Naad med paa Vejen’, han bad bam vcrre tapper og
haard i Mandeproven, tbi Ordet lever lamast efter enbver, sagde han, eller
hvorledes vildl’ du berre dig ad, naar du kom i Slaget og vidste forud at
du skulde falde? Sonnen svarer skulde jeg da vel spare paa at hugge
til begge Sid,r? Den gamle vedblev’ men om ru Nogen ganske sikkert
kunde forudsige dig, at du ittr sku’de faldl’? Sennen svarede: bebovede
jeg da vel at tage mig vare og ikke gange frem som bedst? Ja, siger den
gamle, i bvert Slag, du lommer, skeer eet’ af to, enten falder du eller
du kommer Kvende derfra; verr altsaa stedse djerv, siden alt er forud be
stemt; intet siaar den ufejge og intet kan frelst den som fejg er;
l) Da Lauvnes efter al Sandsynlighed er Gaarden Levnes i Halms Sogn,
ncrr ved Bgruppen Skj.’ingen (3k llingar) i Naumdslafylke, er det ej usand
snnligt at han har staaet Nq til Evelre, da cenNt> i !>7B var paa disse
Kanter. For Rasten var Ulf af ringe Herkomst, se nedenfor.
Munch. Det norsie Folks Historie, »l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
