Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Magnus Erlingsssn og Sverre Sigurdsson.
paa Flugt er Fald vcrrst. San meget vide I og, Birkebeiner, at det nytter
ej at bede Heklungerne om Grid. Den eneste Udvej for Eder er at staa
saa fast som muligt, og ikke lade dem faa nogen Fremgang, De! er godt
for Eder, Birkebeiner, at prove Eders Sverd paa Vikverjernes Mjod-
Istre der henne. Vor Styrke er stor og vatter nok, og deres storre Fol
ketal er dem kun selv til Hinder, thi de kunne ikke bruge det alt sammen;
Storste Delen af deres Tropper passer bedre til Brudemcrnd, end til Hcer
mcrnd, og er mere vant ved Drikkelag end ved Krigsferd. Min Hird og
mit Merke vil jeg lade fare mod Kong Magnus’s Merke thi af hans
Hird maa vi vente os det haardeste Angreb og den heftigste Kamp; Lcn
dermeendene derimod ville nok tage sig mere i Agt, og Bsndernes Hob,
som de mod deres Vilje, ja nersten som Fanger have slcrbt hid, bryder sig
ikke om hvem der falder, naar de kun selv beholde heelt Skind, eller som
Skalden kvad! „jeg tiltcenker mig den stjonne. mundfagre Ingunn, hvordan
end Slaget lober af mellem Magnus og Sverre. Ganger nu vel frem,
gode Halse, og Gud vcrre med os!" Denne Tale bidrog meget til at
opmuntre Birkebeinerne. styrke deres Mod og opretholde deres Tillid til
Sverres Klogskab og Forsorg, Syv af dem, hvoriblandt Hsvdingrrne
Thorolf Nympel og hans Broder Karl Kjstlaar, tilbsde sig at gaa foran
Fylkingerne i Slagel. Sverre selv var til Hest, for hurtigt at kunne
begive sig hen til ethvert Sted, hvor hans Necrvoerelse gjordes nodvendig.
Nu skrede Fylkingerne mod hinanden, og Slaget begyndte med stor
Heftighed. Aldrig havde man i hele denne Krig sret saa store Strids
kræfter samlede paa begge Sider, dog var Magnus’s Heer den talrigste.
Hvor Sverres Merke stevnede frem, omringet af bans Hirdmcrnd og Gje
ster, veg Magnus’s Fylking tilbage, og begyndte at flygte, medens paa
den anden Side Gudlaug Stallares og Vmmrndenes veg for Kong Mag
nus og hans Hird, ja nogle endog gav sig til at lobe. Da Sverre saa
dette, gav han sin Hest af Sporerne, og red ben til dem. idet han raabte
hsj!! ..hvi fly I? Vend tilbage og staas som I bedst kunne! see da
ikke at Heklungerne allerede fly til Skibene? Bruger Eder nu som Mcrnd
og forfslger de flygtende saa ivrigt I formåa". Ved at hore disse Ord
og see Kongen selv hos sig, toge de strar Mod til sig, og vendte sig igjen
mod Fienden, der nu veg tilbage, og da den svrige Har saa, at Fienden
var kommen paa Flugt, styrede alle efter Kong Magnus’s Merke, og
toge hans Moend i Ryggen. Der blev da et stort Mandfald. „Nu’ flyr
Kong Magnus, sagde en af Birkebeinerne. „Itte endnu," sagde en. der
’) Dette strider i det mindste ved forste Sjekast, mod hvad der baade for og
siden fortcelles om Opstillingen og det Sied. hvor Sverres Merle virkelig
stod. Men maastee det kun sigter til. hvad der stede under Slagets ?ob.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
