Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Maqnus Erlingsson og Sverre Sigurdsfsn.
at han var en Ssn af Kong Sigurd Mund, og saaledes Broder af Sverre.
Hvor og af hvem han var fsd og opfostret, siges ikke. Det heder kun,
at han havde faret vide om i Verden, at han en Tidlang havde staaet i
Tjeneste, rimeligviis som Vcrring, hos Kejser Manuel Komnenus i Con
stantinopel. og at han ligeledes havde virret hos mange Fyrster i Tydst
land. Derfra var han da vel nu sidst kommen. Paa sine Rejser skulde
han og vcrre kommen til Jerusalem og have besogt Jordans Flod. Han
og de, der vare i Fslge med ham, sagde at han var stegen ned i Jordanen
med et brccndende Lys i Haanden, efter at have bedet til Gud om at han
saa sandt vilde lade ham komme op igjen af Aaen med Lyset endnu brcen
dende. som han var Kong Sigurds Ssn, og Lyset, sagde de, slukkedes ej.
Han var en beleven Mand, kyndig i mangt og meget, men liden af Vcext
og ikke smuk af Ansigt. Han forlangte, at Sverre skulde tillade ham at
fore Gudsstirsier for Sandheden af sit Udsagn, hvad hans kongelige Her
komst angik. Om denne betænkelige Sag raadfsrte Svere sig forst med sine
Hsvdinger. De raadede ham til at opfylde Eriks Bsn. sandsynligviis i
den Tanke, at Sverre, hvis egen Herkomst var saa tvivlsom, vilde stade
sin Sag ved at vcere for streng mod andre i lignende Omstændigheder.
Ikke fornsjet, som det synes, med dette Raad, holdt han fiere Hirdstev
ner, og cestede alle sine Krigeres Mening. De svarede alle som een, at de
vilde tjene Kong Sverre alene og ingen anden, altsaa med andre Ord, at
de ikke vilde vide af nogen ny Son af Sigurd Mund. Desuagtet bestemte
Sverre sig til at fslge de forstandigere og af ham fsrst raadspurte Mcends
Mening, dog saaledes, at han paa Forhaand sikrede sig mod alle ncrrgaa
ende Fordringer fra Eriks Side, og tillige benyttede Lejligheden til, om
muligt, at faa sin egen kongelige Byrd beviist med det samme. „Jeg vil",
sagde han til Erik, „efter mine Venners Naad tillade dig at fsre Skirsler,
saa at Gud selv lader det vise sig, om dit Foregwende er sandt; men om
det nu paa den Maade bevises at du er min virkelige Broder og Kong Sigurds
Ssn, da har dog dette Navn og den Magt, hvoraf jeg nu er Indeha
ver, kostet mig saa megen Msje, og saavel jeg, som alle vi Birkebeiner
have derfor udstaaet saa mange Besværligheder og Lidelser, at jeg aldrig vil
overdrage eller afstaa Kongenavnet eller stiget til dig eller nogen anden.
Alene paa denne Betingelse opfylder jeg din Begjcering. Det staar dig
frit for at antage den, om du vil; antager du den ej, har du at forfsje
dig herfra, og stal faa Lejde til at gaa, som du kom." Erik takkede
Kongen med mange fagre Ord han var nemlig en seerdeles veltalende
Mand for hans Tilbud, og sagde at han med Glcrde gik ind paa den
opstillede Betingelse’, hele sin Fremtids Skjeebne lagde han i Guds og
Kongens Haand. Derpaa underkastede han sig dcn foreskrevne Faste tt!
Jernbyrden, og da Prsven skulde aflcegges, foreskrev Sverre ham selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
