- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
134

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 Magnus Erlmgsson og Sverre Sigurdsssn.
tage hine Ord om sit Broderforhold til Sverre i Formularen, neppe kunde und
lade at udove paa den almindelige Mening om Sverres retmcessige Byrd.
27. Magnus bessgcr Throndhjem- Forgjcrves Underhandlinger mellem
ham og Sverre,
Det var ikke Magnus’s Hensigt at sidde roligt i Bergen, uden at
foretage sig noget yderligere mod Sverre. Lcengrr ud paa Sommeren
udrustede han sine Skibe, og sejlede nord til Throndhjem, hvor han an
kom udenfor Nidaros Olafsmesse sidre (den 3die August), og lagde, som
forrige Gang. til ved Munkholmen. Men Sverre var vel belavet paa at
modtage ham. thi ej alene havde han sine og sine Hovdingers Huustrop
per hos sig, men Bonderne havde ogsaa tilsagt ham deres Bistand, og af dem
var der just en Mcrngde i Byen, thi det var Gilde-Tid, og da plejede
man at rejse ind fra alle Hereder. Magnus vovede derfor ial denne
Tid ikke at angribe Sverre, men blev liggende ved Holmen og ventede
paa at Bsnderne skulde rejse hjem. Imidlertid havde Kongerne hver Dag
Sammenkomster. Sverre tilbod Magnus som for, at dele Landet med
ham i to lige Parter, og overlade ham at vcelge, hvilken Deel han vilde.
Dertil svarede Magnus hverken Ja eller Nej; men Sverre lod blcrse
Thing i Byen, og meddeelte Borgerne, hvad der havde vcrret paa Vane.
Disse, som inderlig lcengedes efter Fred. bade Sverre indstændigt, endnu
engang at forsoge hvad der kunde udrettes ved et personligt Mode mellem
Kongerne. Han fojede dem i deres Vegjcrring, og der blev sat Grid eller
Vaabenstilstand for den Tid. Modet varede. Magnus roede ind til Oren
paa en Skude, og Sverre sad til Hest oppe paa Oren, omringet af en
Mcengde Bonder og Vorgere, der vare nysgjerrige efter at hore hvad
Kongerne sagde til hinanden. Flere af Heklungerne benyttede sig af Lej
ligheden til at tale med deres Vekjendte blandt Birkebcinerne. De roede
ind i Elven paa flere Skuder, medens Birkebeinerne gik dem imede og
lode bringe Ol ned fra Byen; derpaa satte de sig nok saa venskabeligt til
at tale og drikke sammen ude paa Vratoren. thi der var mange iblandt
dem, der, stjont de nu Horte hver til sit Parti, dog vare ncrr bestcrgtede
eller besvogrede, og forhen havde vcrret Venner. Nikolas Arnesson aab
nede Underhandlingerne paa Magnus’s Vegne med et langt og veltalende
Foredrag, hvori han henholdt sig til hvad der tidligere havde vcrret om
handlet, og udtalte det onstelige i at et Forlig kunde komme istand. Der
efter tog Sverre til Orde og sagde, at han nu, som for, var rede til at
indgaa Forlig med Kong Magnus, paa det at Landet kunde faa Fred;
han tilbod fremdeles det Vilkaar, at Landet skulde deles ligt iimllrm dem,
og at de begge paa eengang skulde vcere Konger, ligesom Magnus Barfods

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free