Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
1 181, Samtal? mellem Magnus og Sverre.
eller Harald (Mes Sonner. Han erindrede om, al lige fra den Tid, da Mag
nus den gode deelle Nigct med Harald Haardraade, havde der meget ofte
verrec lo Konger ad Gangen, og man havde saaledes Erempler nok for
sig." Bonderne og Bymandene ytrede lydeligt deres Bifald til denne
Tale. Magnus rejste sig og svarede med hoj Nost, dog endnu i al Ro
lighed! „Hvad de Erempler angaar, fom I have anfort paa at der har
rvrrec to Konger paa een Gang, da er det vel at merke, at divfe Over
een«komster have v.rrel flultede i al og Venfkab mellem Vro
dre eller andre N.?rpaarorende, og enoa har som oftest dette Fcrllesstab
ledet til Uenighed, m stundom endog ril de storste Ulytter. Tette bor vi
her lage lil Eftmanke, thi mellem hine var der dog fra forst af langt
mindre Tviste-Emner, end der nu er imellem os! jeg bchover blot at paa
pege al den Skade jeg har lidr, og faa mange gjerveMocnds Tråd. hvilke
deels vare mine Frocnder, deels ’,nine Venner. Om jeg end indgaar et
tvunger forlig, ,’aa vil det overken for mig eller Sverre blive nogen let
Sag at bolde vore Hirder i No, onl del tresser sig faa at vi ere tilsam
men, efter bvad begges Medlemmer gjensidigt have lilfojet hinanden, og
Freden vil kun blioe korlvarig, om vi end forloge paa at faa den istand."
„Der kan", fvarede Tverre, „va?re noget i bvad du siger om Freden,
Kong Magnus, al om end vi felv fogte at ovcrbolde den, vilde dog andre
brvde den, Men for at vor egen nlukkelige Tvist dog ikke langer skal
vorde saa mange til Meen, tilbyder jeg mig at forlade Landet
med mine Mernd paa ire Aar, dersom I edelige» vil forpligte Eder til at
lade mig raa der balve Rige lil fuld Naadighed, og lil at lade de Mocnd i
Fred og No, som jeg stiller lil al bestvre det i mit Navn i naar jeg da
efter tre Aars Forlob kommer lilbage. stulle I og Eders Mcrnd paa
samme Beringelse romme Lander i tre Aar." „Jeg tager gjerne imod",
faade Magnus, „al du, Sverre, og dine Birkebeiner forlade Landet, men
kun saalldev, at I aldrig komme lilbage. Jeg blev indviet og kronet
af den romerske Legal ’), med bele Narirnens Samlykke i. jeg aflagde den
Ed ved Kroningen, ai jeg skulde holde Landels Love, og med det Sverd,
jeg modlog ved Kroningen, for’vare delie Land mod onde Mcrnds
Efierlraglen og Uired; ,eg lovede heller at lade mit Liv, end at fvigte
denne Ed. Nu maa Gud rande for. hvor langt mit Liv stal blive, men
der kan ikke engang verre nogen Tale om al jeg skulde fejgt bryde min
Titte er egents urigtigt, tb, det siges udtrykkeligt i Magnus Grimassens
Saga Cap, 14. Snerre (Zap. 22. ijvfr. ovenfor 11. S. 939) at det rar Er
tediffoo Erstein, der kronede Magnus, Men da Legaten var tiislede ved
Kroningen, cg vel egentlig var den, sem ledede det Hele, kunne maaskee
Magnums Ord forklares som rentydende hertil, og som en i Talens Leb iet
iilgivelig Unojagtigheo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
