- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
142

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142 Magnus Erlingssen og Sverre Sigurdssen.
Sider drcebte eller fangede de alle de Mcrnd for hinanden, som de kunde
faa fat paa. Da Erik Kongsson kom med sit bedroveligc Budstab, satte
Sverre ham og hans Mcrnd haardt til Nette for deres daarlige Ferd, og sagde
at de kun havde lagt lidet Vid for Dagen. Til Anmodningen om ftrax
at komme til Throndhjem svarede han, at han ikke vilde fare efter de For
tællinger, Erik og hans Folk forebragte, siden de havde viist sig saa uvit
tige! han havde desuden nu engang belavet sig paa lulevejssle der i Oslo
med saa megen Vesvccr og Omkostning, at ban ej kunde eller vilde bryde
op derfra forend efter Julen; og derved blev det. Magnus tilbragte Ju
len, som det var bestemt, i Bergen. Her var han paa et hcrngende Haar
kommen af Dage iet Slagsmaal mellem hans egne Mcrnd. Ved lule
gjrstebudet holdt ban og Hirdmcrndrne til i den store Hirdstue paa Kongs
gaarden, Gjesterne derimod i den saakaldte Smmivestue. De crrgrede sig
over at de kun fik Ol at dritte, medens Hirdmcendene fik Mjod, og femte
Dag Juul (29de Decbr), da de vare meget drukne, grebe de endog til
Vaaben, og stormede hen til Kongens Stue for at bryde ind. Da Kon
gen Horte dette, sprang han til Doren, for at standse dem. Hans Trcrl,
Baard Skjold, lob foran ham ud i Forstuen, og blev ftrax drcrbt ’). Var
Kongen kommen forst, vilde vel dette vcrre blevet hans Lod. Han vendte nu
om igjen, og Hirdmcendene floge Doren i, men Gjesterne brode den op. De
Hirdmcend, som havde havt Vagt om Dagen, og som vare de eneste, der havde
deres Vaaben tilstede, stillede sig nu foran Doren, og forsvarede den, me
dens de ovrige indenfor toge Stenene af Ovnene og kastede ud i Forstuen
paa Gjesterne. Imidlertid havde Vymcrndene, faa vel som Magnus’s
egne og Lendermcrndenes Huuskarle faaet Nys om Tumulten ; de vcrbnede
sig strax og ilede til Hirdstuen, som Gjesterne nu maatte, forlade ; men en
heel Deel vare saarede. Morgenen efter lod Kongen de vcrrste af Urostif
terne gribe, og straffe med Tabet af Foden eller Haanden, men ingen drcebe
29. Magnus overfalder Nidaros anden Gang, men viger for Sverre, der
kommer Staden til Hjelp.
Strax over Juul beredede Magnus sig til at udfore sin Trusel mod
Thronderne. Han bestemte sig til kun at medtage sin Hird og sit mest
udsogte Mandstab, tilsammen ikte fuldt 1000 Mand. Det kom nemlig
mest an paa at overrumple Virkebeinerne. Udrustningerne medtogc en tre
Ugers Tid, og han forlod Bergen strax efter Kyndelmesse (2den Feb
ruar 1182). Det var hans Hensigt at skynde sig saa meget som muligt,
!) Dette er maaste? det sidste Sted i vore Sagaer, hvor en Trcrl omtale
2) Sverres Saga Cap. 63—66.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free