- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
152

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 Magnus Grlingsssn og Sverre Sigurdsssn.
intet til dem, forend det ncesten var lige ind paa dem ; Sejlet blev da i
Hast firet ned, men Birkebeinerne lagde til paa begge Sider, og gjorde et
heftigt Angreb. Vidkunns Mecnd fik ikke engang Tid til, sum de onskede,
at salte Baaden ud og lade Fruentimmerne stige i den, saa hurtigt gik det
hele. Da de hverken havde Skjolde eller Brynjer ved Haanden, men
alene deres Angrebsvaaben at forsvare sig med, fik Birkebeinerne, der des
uden maa have varet de talrigste, snart Overhaand. Vidkunn selv faldt
med Stsrstedelen af sit Mandskab, og Birkebeinerne toge Guldbringen med
hele dens rige Ladning i Besiddelse. De forte den ned til Throndhjem
og overgave den til Sverre, som roste dem meget for deres Raskhed og det
Held, hvormed de havde udfort deres Hverv ’). Ogsaa Vidkunns Systre
maa ved denne Lejlighed vare faldne i Sverres Hander, og sandsvnlig
viis har ban ej sat dem paa fuldkommen fri Fod, forend efter Kong Mag
nus’s Fald, da ban ej kunde onske at nogen af dem rakte Magnus eller
en af hans Mcrnd sin Haand, og derved bragte ham de rige Wttebrsiddelser
i Medgift, som nu efter Broderens Fald bleve deres Arvelod. Gn af dem,
Ragna, egtede siden den for sin Lovkyndigbed navnkundige Lendermand
Bjarne Mardsson, om hvilken der i det Folgende vil blive talt -).
32, Sverre overrumpler Magnus i Bergen, og fordriver ham fra Landet.
Imidlertid holdt Sverre bvPPigt Thing med sine Mcrnd saavel som
med Bymandene og foregav snart at have en, snart en anden Plan fore,
uden at nogen kunde blive ret klog paa, hvad han egentlig vilde. Stun
dom hed det, at han vilde til Viken eller oster til Gautland, stundom, at
han vilde faa sig nogle Skuder og sejl> vester til Ort’uoerne eller Syder
serne. Det viste sig siden, at intet af alt dette var Alvor, men at det
alene var hans Hensigt at det skulde rygtes til Vergen og gjore Magnus
tryg, der nu atter var i Ferd med at udruste en stor Har sor at drage
til Throndhjem, men hvem han ikke des mindre agtede at overfalde. Han
indskibede sig da omsider med sine Folk paa 20 Smaafkuder, foregivende
saavel for dem som for de ovrige, at Toget gjaldt Haalogaland. Men da
han kom udenfor Agdenes, lud han blase til Huusthing, og aabenbarede
for sine Mand, at det ikke fra forst af havde verret hans Alvor med Hua
logalandsrrjsen, end sige nu, da der blerste en skarp Nordenvind, mod hvil
ken det vilde vare alt for besvarligt at ro; det var langt bedre, sagde han,
at benytte Vinden og sejle raskt ned fordi Stadland, siden stod det dem
frit for, om de vilde stikke ud til Havs, eller sejle udenstjcers til Viken.
i) Sverres Saga Cap. 74, 75.
2) Fagrstinna Cap. 215. Bjarne Mardsssn nccvnes i den eneste fuldstændige
Afskrift af den Gulathingslov, der nu haves, som den, der bragte et
nyt Sagetal i Stand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free