Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Magnus Erlmgsssn og Sverre Sigurdsfsn.
til ham, derfra fore de fremdeles oven om heelt ind til Olafskirken, hvor
endelig hans Mandskab samledes. Virkebeinerne havde nemlig ikke givet
sig Tid til at ransage Byen omhyggeligt, da de vilde skynde sig saa ha
stigt som muligt nd til Kongsgaardcn. Da nu Sverres Fennike kom ud
til denne fra Vyen, msdte den en anden, der kom ind fra den mod
satte Kant; de troede forst at det var Fienden, og begyndte at vexleSkud
med dem, da de heldigviis i Tide saa, at det var Erik Kongsssns Afde
ling; begge Skarer vendte sig nu i Forening mod Kongehallen og angrebe den
paa det ivrigste, i den Tanke, at Magnus var der. Hans Mand vcrrgede sig
med Vaaben og Ovnstene, og det blev en lang Kamp, hvori mange gjcrve
Helte saldt endelig fik Sverre vide at Kong Magnus ikke var der, og
lod da de fleste faa Grid, som bade derom. Erkebiskop Gystein var for
kort Tid siden kommen tilbage fra England og laa med sit Skib over
paa Stranden ved lonsbryggen. Ogsaa hans Mcend grebe til Vaaben
for at komme Kong Magnus til Hjelp, og ssgte ind over lonsvollene,
men Virkebeinerne msdte dem og drcrbte W af dem, hvoriblandt to af
Erkebiskoppens Frcender de ovrige bleve jagne tilbage. Da Magnus og
de, der fulgte ham, kom op til Nonnrseter, msdte han mange flere af sine
Krigere, og spurte om de vilde vende tilbage til Byen og vove en Dyst
med Virkebeinerne, der, som han havde HM. slet ikke skulde vcrre mand
sterke. Men de fleste svarede, at derpaa var ikke at tcrnke, thi
kun faa af dem vare fuldt bevcrbnede; mange havde slet ingen Vaa
ben og vare kun halv pnaklcedte, da de netop havde faaet Tid ti! at fare
op af Sengen. Kongen havde hverken Merke eller Luur. Alt dette gjorde,
at de ansaa sig ganske ukampdygtige. De toge Vejen over til Strande
fjorden og derfra til Hardanger, fik her fat paa nogle Skuder og Ferjer,
og satte paa dem afsted sydefter ad Agder og Viken til, sejlende Dag og
Nat. Mange andre toge ogsaa den samme Vej, og kom efter, men de,
som ikke slap saa tidligt fra Vyen. toge Vejen over Aalrcksstad og Fjel
det ned til Osterfjorden, og derfra over Vors, Sogn, Valdres og Oplan
dene oster til Viken.
Med Undtagelse af at Magnus selv ikte faldt eller blev tagen til
Fange, kunde ingen Sejr vcrre fuldkomnere end den, Sverre nu havde vun
det, og det med liden Msje og, som det synes, nersten intet Folketab. Hele
Magnus’s Hcrr var adsplittet og alle hans Skibe faldt i Sverres Hcen
’) Blandt dem der faldt i Kongsgaarden, ncevnes tvende, Hallvard Marardrap
og Paal Erikssen fra Opdal, om hvilke man for Resten intet vecd.
’) Disse Erkebiskoppens Frcender hed Olaf Lange og Gudbrand Thorbergsfsn.
Den sidste var sandsynligviis hans Broderssn, da det er vist at han havde
en Broder ved Ravn Thorberg (Fagrsimna Cap. 215, jvsr. Slccgttavle 9
til forrige Bind.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
