- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
162

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162 Magnus Erlingsssn og Sverre Sigurdsssn.
qer, plyndrede de alt hvad de kunde overkomme, og stak derefter Ild paa
Byen, men af Folk traf de ingen. Sverre drejede selv ind i Norefjor
den med 14 Skibe og lagde sig ved Sokndal. Dette var Onsdag Aften.
Thorsdagen den 14de om Morgenen lod han blcrse til Mode, og fore
skrev nu’sine Mcrnd, hvorledes de skulde borre sig ad. Paa hvert Skib
skulde de dele sig i Hobe paa tre og tre; af hver Hob skulde der to gaa
i Land. men den tredie blive tilbage og passe paa Skibene; de, som gik
i Land, skulde drage op igjennem Dalen, men meget varligen, iscrr naar
de kom i Nccrheden af Skove eller andre Steder, hvor der kunde ligge
Folk i. Baghold; de kunde plyndre, hvor de vilde, men maatte ikke drcrbe
noget Menneske, uden dem, der forsogte paa at overfalde dem. „Hvis da
Sonderne", sagde han, „forstikke sig for os, og ikke ville indgaa noget
Forlig med os, skulle vi fare saaledes herfra, at de nok ikke skulle
savne Vage-Ild eller Smedekul, hvor deres Gaarde nu staa: I skulle ikke
lade saa meget som et Kot tilbage, men alene skaane Kirkerne, saa vidt det
lader sig gjore. Farer nu kun frem paa Hcrrmcends Viis, nu da I have
Lov. ja Befaling dertil ; der er mange uok iblandt Eder. der fare frem
som’Voldsmcrnd, om ftg end forbyder det under Livs og Lemmers Tab."
Derpaa lod han Merket rejse, og begav sig paa Marschen. Men hele
Hoben styrtede efter, og da han skulde see sig om, var der kun fan tilbage
paa Skibene. Han raabte da, at det slet ikke gik an, at alt Mandskabet gik
fra Vorde og lod Skibene sde, saa at den forfte den bedste Fiende imidlertid
kunde komme og snappe dem bort. deml havde deres Erobring kostet for
megen Fare og Anstrengelse. Men Folket var saa hidsigt paa demie
Plyndringsfart. at kun faa lode, som de Horte hvad Kongen sagde. Han
maatte da selv forfsje sig ned til Skibene, og lod dem for Sikkerheds
Skyld lcegge ud for Anker. Hele Thorsdagen og den folgende Nat van
drede Birkebeinerne op ad Dalen, og fandt hverken Folk eller Fa>. kun de
tomme Huse. Endelig traf de en Mand, der sagde dem at alt Folk og
Fce var flygtet op paa Fjeld og Hejder. Fredag Morgen (15de Juni)
ved Solopgang tiltraadte de da Tilbagetoget, fordelende sig i enkelte Flok
ke, der planmæssigt gik fra Gaard til Gaard og satte Ild paa ethvert
Huus, begyndende fra det sverste af Dalen og fortsættende Odelcrggelses
verket efter som de kom ned over. Vinden var kun svag, og den stcrrke
Nog lagde sig i en sammenhængende Masse over hele Dalen. Den sidste
Gaard. Birkebeinerne brændte, var Stedje, hvor de dvælede meget
fordi Ilden vilde tage fat i Kirken, som de maatte beskytte med vaade
Sejl ’). Da Husene vare faldne nrd. vendte alt Mandskabet tilbage til
i) Kirken er sandsynligviis den samme, som endnu siaar der, en
Stavekirke. Stedje Kirke er, som bekjendt, Hovedkirken i Sokndal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free