Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Magnus Erlingsssn og Sverre Sigurdsssn.
indtage sin Plads, Sejlene bleve hejsede og derforuden brugte man Aa
rerne, thi Vinden var svag Sidevind, og det regnede. Kong Magnus selv
styrede „Steggen", som sædvanligt, Orm Kongsbroder „Skjoldmsrn," Niko
las Kuvung „Grkesuden," (en Tyvesesse, som han havde faaet af Erkebi
skoppen), Munan Gautsson „Neinen," og Gjesterne havde „Mykle-Floyet,"
et stort Osterfarcrstib. Da de kom et Stykke paa Vejen, begyndte det at
kule sterkt, paa Munans Slib gik Masten af og slog en Mand ihjel, og
Kongens Skib satte saa svcrrt, at en af Stavnboerne, ved Navn Thoralde
Thrym, sagde! „det bliver vaadt her forud paa Dcettet, og det spruder
endog om Saxene; Frembyggerne saa helst, at man sejlede mindre skarpt."
Kongen rejste sig og svarede! „jeg vidste ikke, at der skulde gjsres Ild op
paa Dcrkket eller forud paa Saxene," og bod at man ikke skulde tage
mindste Svoft ind, men heller scette til hvad Neb man havde. Thors
dagen (den !l4de Juni) ved Midmundetid (omtrent Kl. halv to) sejlede
Kongen ind paa Vaagen, og lagde til lige ved Bryggerne, hvor hans
Mcend øjeblikkelig sprang op. Birkebeinrrne, som ikke havde hort det
mindste til Magnus, og ej havde nogen Anelse om hans Komme, forend
han nu med Eet var dem lige ind paa Livet, fore forfærdede hid og did,
nogle efter sine Vaaben, andre kun for at frelse sig; alle sammen ssgte de
ud af Byen, og op i Fjeldet, hvor det snart var ganske rodt af deres
Skjolde; men Heklungerne fik dog indhentet og drcrbt Tredive af dem, deels
i, deels ovenfor Byen. De toge i Hast Klcederne af dem, og lode Krop
pene ligge nogne efter: Magnus forbod endog udtrykkeligt at begrave dem,
forend han kom tilbage igjen, da det, som han sagde, passede sig bedst for dem
at ligge der til Navn og Hund. Det var nemlig nu forst og fremst hans
Hensigt, at opssge og gjore det af med Sverre, medens denne endnu laa
inde i Sognefjorden og saaledes ej kunde undslippe. Derfor havde han
ikke mange Timer at bortgive. Han lod strax blcrse til Things, og talede
saaledes! „Her i Byen venter jeg nu den samme Hjelp og Bistand af
Indbyggerne, som I forhen altid have vcrret saa villige til at yde baade
min Fader og mig; her var desuden mit stadige Hjem, saalcrnge jeg sad
i Fred og No; her har jeg ogsaa mange Frcrnder og Fostbrodre. For
det forste agter jeg nu at opsoge Sverre og prove en Dyst med ham;
naar det er gjort, tcrnker jeg at komme tilbage hid til Byen, idet jeg
bringer Fred og Glcrde for os alle." Disse Ord besvaredes med ivrige
Bifaldsraab, og alle sagde ! „Gud lade Eder komme tilbage i god Behold.
Herre, og i denne Ferd opnaa Alt, hvad I maatte onske". Derpaa gik
Kongen atter ombord, lod blcrse til Afsejling, og forlod Havnen endnu
samme Aften med den hele Flaade, paa Gjesteskibct, det store Flsy ncrr,
som imidlertid var kommet paa Grund ved Fjcnen, og ikke kom as forend
ud paa Natten. For Nesten lagde man Merke til, og betragtede det vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
