Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
1181. Slag i Nore fjorde».
nok sum et slemt Varsel, at Kongens Skib ved Udsejlingen var saa besat
med Kraaker, at ncrsten hvert eneste Toug var bakket af dem. Om
Natten sejlede Kongen nord igjennem Leden, og da han kom til Sognso,
drejede han ind i Fjorden. Vinden var da kan svag. Saasnart Sugnin
gerne saa, at det var ham, kom de i Mamgdeviis roende ud til ham og gave
sig i Folge med ham. Af dem fik Magnus Underretning om at Sverre
havde sendt sine bedste Folk fra sig, og selv laa med faa Skibe inde i
Norefjorden, hvor han, som de sagde, havde gjort mangt og meget ondt.
Dette Budskab vakte almindelig i „Nu," hed det, „var
da endelig Tiden kommen, da det viste sig at verre Guds egen Vilje, at
denne Ufredsflok skulde blive tilintetgjort, der havde ovet saa meget ondt
i Norge, at det forst seent vilde kunne oprettes." Blandt dem, der sloge
sig i Folge med Magnus, mrvnes Ivar Elda, en ansect Mand, der bo
ede paa Syrstrand. Han sad just til Bords, da man saa Magnus’s
Flaade komme sejlende, ilede strar ned til Stranden, og roede ud til Kon
geskibet, hvor Magnus tog imod ham med aabne Arme. Da Flaaden
kom til det Sted, hvor Fjorden deler sig, styrede Magnus strar ind i
Norefjorden. Hans Flaade var da 20 Sejlere sterk. De fleste af Ski
bene Vare store, vel bemandede og i enhver Henseende godt udrustede.
Kong Sverre var imidlertid, som ovenfor er omtalt, nys kommen
tilbage fra Toget til Sokndalen. og laa ved Hugastranden, i Nærhe
den af Femreite. Han og hans Mcrnd sad just ved deres Middags
måltid, da han Horte Vagtmandene, der stode oppe paa Land, tale mel
lem sig om at de saa en heel Deel Sejl komme ind ad Fjorden! stun
dom forekom det dem kun at vcrre ser eller syo, men stundom spredte de
sig mere ad, og da kunde man tcrlle ti, tolv. ja endnu flere. De talede
imellem sig om. hvad Skibe dette kunde verre! nogle paastode, at det kun
var Sognejcegter, der kom i ren Flok sejlende fra Bergen, men andre
syntes at det saa ligere ud til at verre Langskibs-Sejl. Ved at hore
denne Tale stod Kongen op fra Bordet, og gik selv op til Vagten, for
at see hvad det var; der flokkede sig strap flere lil, og enhver fremsatte
sin Gjerning. Da Sverre en Stund havde betragtet de sig nerrmende
Sejl. sagde han: „det er ikke at dolge for, at her er Ufred for Haanden,
thi dette er ganske vist Langskibe." Han lod strar bleese til Landgang’,
og da alt Mandskabet var forsamlet paa Stranden, tog han saaledes tit
Orde: „Endnu engang tsr det gaa os Birkebeiner som for, at vi faa et
alvorligt Arbejde at drages med, thi her nytter det ikke at negte for, at
Kong Magnus snart kommer for at see til os. I vide alle, at en stor
Deel af vort Mandskab er draget bort. nogle til Bergen og Gud
’eed, hvorledes det nu er gaaet dem, andre ind til Kaupanger for at
brcende der; deres Hjelp maa vi saaledes undvcere. Oppebie vi nu Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
